Sygehus indkapslet i glas

Færch & Co har udført 4.000 kvadratmeter klimaskærm på højhusbygning på Sygehus Vendsyssel.
Bygning 40 på Sygehus Vendsyssel i Hjørring får inden jul færdiggjort sin 4.000 kvadratmeter store klimaskærm. Arbejdet varetages af Færch & Co. Foto: Fotograferne Nibe.
Bygning 40 på Sygehus Vendsyssel i Hjørring får inden jul færdiggjort sin 4.000 kvadratmeter store klimaskærm. Arbejdet varetages af Færch & Co. Foto: Fotograferne Nibe.

På Sygehus Vendsyssel Hjørring er en omfattende facaderenovering af en syvetagers højhusbygning fra 1989 under sin afsluttende fase. Her har Færch & Co i en totalentreprise i konsortium med AE Stålmontage udført en konstruktion, hvor hele højhuset er blevet dækket af ny, intelligent glasklimaskærm for at optimere bygningens energiforbrug frem mod kravene BR2020.

For at varme højhuset op udefra er glasfacaden opsat en meter fra den oprindelige facade, hvilket skaber en klimazone, hvor temperaturen styres via temperatursensorer og ventilation i etageadskillelserne. Glasfacaden fastholdes med kompositrammer opsat på stålprofiler.

Det er et rigtig spændende energioptimeringsprojekt, der mest enkelt kan beskrives som, at hele bygning 40 er blevet omgivet af et stort drivhus.

Søren Worup adm. direktør i Færch & Co.

– Det er et rigtig spændende energioptimeringsprojekt, der mest enkelt kan beskrives som, at hele bygning 40 er blevet omgivet af et stort drivhus, fortæller adm. dir. Søren Worup fra Færch & Co.

Ekstra fordel

I totalentreprisen er højhusbygningens oprindelige pudsealtaner og solafskærmninger blevet fjernet. Sammen med den nye glasfacade har det den ekstra fordel, at bygningens tidligere meget store og generende fugleliv nu må finde et andet sted at opholde sig.

Den gamle facade er blevet energioptimeret med ekstra isolering, hvorpå der er monteret hvidt emalit-glas, og de gamle termoruder er udskiftet med persienneruder, der er styret af lyscensorer på facaden. Ligeledes er de eksisterende teglstenshjørner blevet indpakket i isolerende aluminiumsprofiler.

Færch & Co påbegyndte entreprisen i sommeren 2014, og det nye, energioptimerede Sygehus Vendsyssel Hjørring skal stå færdigt inden julen 2015. Den samlede entreprisesum er 47.700.000 kroner.

For at varme højhuset op udefra er glasfacaden opsat en meter fra den oprindelige facade, hvilket skaber en klimazone, hvor temperaturen styres via temperatursensorer og ventilation i etageadskillelserne. Foto: Fotograferne Nibe.
For at varme højhuset op udefra er glasfacaden opsat en meter fra den oprindelige facade, hvilket skaber en klimazone, hvor temperaturen styres via temperatursensorer og ventilation i etageadskillelserne. Foto: Fotograferne Nibe.

Relateret indhold