Flere end 300 elever skal i dagene 4. til 6. februar dyster i mange forskellige dicipliner ved DM i Skills, der de senere år er blevet en bragende succes med masser af besøgende.
Ved Skills 2015, som forgik i Bella Center for et år siden, var der således omkring 68.000 besøgende i løbet af de tre dage, arrangementet varede. Det var en flot stigning i forhold til året før i Aalborg, hvor “blot” 42.000 besøgte arrangementet.
Der er er Skills for sjette gang, og målet er fortsat at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Det er et udstillingsvindue, hvor de mange folkeskoleelever kan se de bedste erhvervsskoleelever i aktion.
Mange byggefag
Ved DM i Skills kæmper de unge elever i et halvt hundrede forskellige erhverv – heraf en lang række under bygge- og anlæg. Det er blandt andet tømrer, murer, flisemurer, gulvlægger, tagdækker, tækkemand, bygningsmaler, bygningssnedker, bygningsinstruktør, elektriker, teknisk isolatør og vvs/energi.
Alle er velkomne i Messe C i de tre dage, Skills varer. Arrangementet er åbent for publikum torsdag d. 4. februar kl. 9-19, fredag d. 5. kl. 8-17 og lørdag den 6. kl. 8-15.30.