I 2021 forudså Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at byggeriet kunne komme til at mangle op mod 100.000 medarbejdere i 2030.
Siden har den hastige udvikling inden for kunstig intelligens ændret forudsætningerne.
Det kan blive en gylden åbning for byggeriet, lyder det fra Anders Hvid, partner i tænketanken Daredisrupt.
Hvor stor bliver manglen på faglærte egentlig?
Det fysiske og konkrete kan få ny værdi i en verden, hvor stadig flere opgaver løses digitalt.
– Jeg tror, at der er mange unge lige nu, som ryster lidt på hænderne, når de skal vælge uddannelse. Et fag som jura er ikke længere en sikker karrierevej, siger Anders Hvid og fortsætter:
– Her har håndværksfagene en kæmpe chance for at slå på det, de kan tilbyde. Nemlig et fysisk job, hvor du skal skabe noget med dine hænder, og som ikke sådan lige kan automatiseres.
Anders Hvid tror, at der vil gå lang tid, før ”robotterne kommer” i byggebranchen.
Ny analyse: Danmark kan mangle hver tredje håndværker i 2035
– Selvom de eksperimenterer meget med robotter i Kina, så tror jeg alligevel, at der går mange år, før vi for alvor ser dem på de danske byggepladser. Byggeriet har en gylden mulighed, som man ikke har haft i mange år, for at nå de unge og tilbyde jobs.
