Kjellerupsgade Skole åbnede i 1901, men det er efterhånden lang tid siden, at bygningen blev brugt som folkeskole.
Nu står skolebygningen og grunden på 4.100 kvadratmeter, der også har været brugt til bl.a. teater, voksenundervisning og kontorer, over for et nyt kapitel.
Aalborg Byråd har nemlig vedtaget at sælge den tidligere skole.
Nyt og gammelt skal tænkes sammen
Aalborg Byråd har på dets seneste møde godkendt en ny lokalplan for Kjellerupsgade Skole.
Næsten 40.000 m2 kostskolegrund skal danne nyt boligområde
Førhen var området udlagt til offentlige formål, men den nye lokalplan fastsætter rammerne til et blandet byområde med bolig- og erhvervsformål.
– Det er altid spændende, når nyt og gammelt skal tænkes sammen, siger stadsarkitekt i Aalborg Kommune, Jens Rex, og fortsætter:
– Den overordnede geometri er på plads med lokalplanen, men derudover er der for en kommende ejer mange muligheder for at sætte sit eget præg, forme projektet og skabe et attraktivt lille bykvarter.
I den tidligere skolebygning kan der etableres kontor- og serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner samt kulturelle institutioner, mens der kun må etableres boliger i tagetagen.
Derudover kan der langs yderkanten af grunden bygges op til 5.000 kvadratmeter.
Indgår forlig på 32 mio.: Skole til 300 mio. bringes ”det sidste stykke over målstregen”
I lokalplanen lægges der særlig vægt på, at nybyggeriet skal indgå i en naturlig sammenhæng med den bevaringsværdige skolebygning i forhold til bl.a. materialevalg, bygningshøjder og afstand mellem bygninger.
Kjellerupsgade Skole sendes i udbud ultimo 2026 i otte uger.
