Området fra Kongensgade til Havnegade i Esbjerg har efter blot få måneders anlægsarbejde forandret karakter.
Tanken bag projekterne har ikke kun været at tilføre mere grønt til bybilledet, men også at skabe bedre muligheder for at opholde sig i området ved at binde natur og byliv tættere sammen.
Tager stor teknikentreprise på nyt datacenter i Esbjerg
Det fortæller Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget:
– Udviklingen af byen handler om mere end at forskønne enkelte gader og pladser. Vi skal skabe sammenhænge, der gør byen bedre at bevæge sig i og giver nye grunde til at opholde sig der. Her har vi samtidig grebet muligheden for at lade natur, klimatilpasning og byliv spille sammen.
DS Gruppen mister 20 % af omsætningen – ser efter nye markeder
På hjørnet af Stormgade og Havnegade er den tidligere parkeringsplads blevet til Kleveparken, et nyt grønt byrum med stier, beplantning og mulighed for at slå sig ned.
Samtidig er parken med til at skabe en grønnere forbindelse mellem midtbyen og havnen, ved bl.a. at binde den eksisterende Klevesti sammen med området ved Havnegade, mens grebene i Stormgade og Kongensgade fortsætter det grønne præg ind mod bymidten.
Efter kraftig vækst vil rådgiver være en af de store inden for renovering
I den vestlige del af Kongensgade er der kommet grønne øer, ny belægning og mindre trafik. Og også Stormgade har fået et nyt udtryk med mere grønt og løsninger, der kan håndtere regnvand.
De tre projekter udgør tilsammen den afsluttende del af områdefornyelsen i Bymidte Vest, som blev sat i gang i 2021.
Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer
En del af inspirationen til udformningen af de nye byrum har været Vadehavet. Det kan bl.a. ses i beplantningen og elementer, der trækker referencer til landskabet langs kysten.
De nye byrum bliver officielt indviet onsdag den 7. oktober kl. 15.00-17.30.
