Per Aarsleff har indgået kontrakt med SAS om at etablere selskabets nye Flagship Lounge i Københavns Lufthavn.
Den nye lounge bliver på 3.600 m2 og placeres på fjerde etage i den udvidede Terminal 3 med udsigt over lufthavnens forplads og banesystem.
Aarsleff sikrer sig flere år i Københavns Lufthavn
Aarsleff skal udføre projektet i hovedentreprise og står samtidig i spidsen for selve udvidelsen af terminalen.
Loungen skal efter planen åbne i 2027 og erstatter SAS’ nuværende og mindre lounge i Terminal 3. Projektet er en del af flyselskabets satsning på kundeoplevelsen i Københavns Lufthavn, der i stigende grad fungerer som centralt knudepunkt for SAS’ skandinaviske aktiviteter.
Midt i lufthavnsdriften
Arbejdet foregår i en lufthavn i fuld drift, og håndværkere, materialer og øvrige leverancer skal derfor gennem de samme sikkerhedsprocedurer som andre aktører i lufthavnen.
Det stiller særlige krav til planlægning, logistik og koordinering gennem hele byggefasen, men samtidig peger Aarsleff på erfaringerne fra den igangværende terminaludvidelse som en fordel.
Entreprenøren er allerede etableret på stedet og kender de tekniske og logistiske grænseflader mellem de to projekter, fremhæver projektdirektør Rolf Christian Nielsen:
NCC, Aarsleff og Züblin kæmper om arrestentreprise til 1,75 mia. kroner
– Projektet kombinerer nogle af de discipliner, vi er stærkest inden for, nemlig komplekse byggeprojekter, logistik og koordinering i aktive og driftskritiske miljøer.
– Samtidig giver vores indgående kendskab til den igangværende terminaludvidelse et stærkt fundament for at skabe de bedste løsninger i grænsefladen mellem de to projekter.
