Nu skal Velux Gruppens grønne strategi gøres til god forretning

Wouter de Groot er ny bæredygtighedschef i koncernen, der er klar til at tage næste skridt inden for dagsordenen.
Wouter de Groot, der er født i Amsterdam, har bl.a. arbejdet sammen med globale organisationer som Verdensbanken, World Resource Institute og The Nature Conservancy om vandforvaltning, økosystemtjenester og cirkulær økonomi.
Wouter de Groot, der er født i Amsterdam, har bl.a. arbejdet sammen med globale organisationer som Verdensbanken, World Resource Institute og The Nature Conservancy om vandforvaltning, økosystemtjenester og cirkulær økonomi.

Den 1. maj tiltræder Wouter de Groot som ny bæredygtighedschef i Velux Gruppen.

Han kommer fra en stilling som Vice President for Sustainability, Marketing og Public Affairs i FLSmidth, hvor han var ansvarlig for virksomhedens bæredygtighedsprogram:

– Jeg er meget glad for, at Wouter starter hos os, siger Fleming Voetmann, Vice President of External Relations & Sustainability.

Læs også: EjendomDanmarks bestyrelse vokser med nye og velkendte ansigter

– I Velux er vi nået langt med vores ambitiøse bæredygtighedsmål, som bl.a. omfatter 100 % elektricitet fra vedvarende kilder og reduktion af CO2-udledningerne i både vores drift og værdikæde. Nu er vi klar til at tage næste skridt sammen med Wouter. Vores resultater inden for bæredygtighed skal udnyttes forretningsmæssigt, så det matcher vores kunders forventninger og behov – i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter og partnere.

Stor samfundsmæssig indflydelse

Før FLSmidth havde Wouter de Groot forskellige lederroller inden for bæredygtighed og markedsføring i Carlsberg i perioden 2008 til 2019. Her var han en del af det team, som startede virksomhedens globale bæredygtighedsstrategi.

Han arbejdede også med bæredygtighed inden for global produktion, indkøb og logistik og var med til at integrere og kommercialisere bæredygtighed i virksomhedens marketingafdeling.

Læs også: Syv nye partnere: Erik styrker sig indenfor almene boliger og erhverv

– Bygninger spiller en betydelig rolle, når det kommer til at bekæmpe klimaforandringer, så jeg ser frem til at drive forskellige indsatser sammen med medarbejderne for at bidrage til at løse nogle af udfordringerne, siger den nye bæredygtighedschef.

– Velux har en stor samfundsmæssig indflydelse via forretningsaktiviteter og ejerskab, og jeg ser frem til at være med til at styrke vores fokus på bæredygtighed yderligere.

Relateret indhold