Da den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført i 2008, skulle den beskytte forbrugere mod alvorlige skader på nye boliger. Men erfaringen har vist, at ordningen ikke har været nødvendig, og at der kun er blevet udbetalt erstatninger i meget beskedent omfang.
Derfor har loven i praksis blot gjort det dyrere for private at bygge.
Klimakrav: Håndværkere og boligejere går helt galt af hinanden
Kravet har kostet erhvervslivet mellem 120 og 240 mio. kroner om året – en omkostning, som i sidste ende har gjort nybyggerier dyrere.
Desuden har der de seneste år kun været et enkelt selskab, der udbød forsikringen, og dermed har den frie konkurrence på prisen været sat helt ud af kraft.
Uden værdi
De seneste år har en række organisationer rettet kritik mod ordningen, der har påført virksomhederne unødvendigt papirarbejde og ekstraudgifter, men uden at have reel betydning for forbrugerne.
Hver tredje boligejer har ikke truffet beslutninger om vigtig klimasikring
Nu når loven afskaffes, slipper erhvervslivet af med en administrativ byrde og får en økonomisk lettelse, der i sidste ende kommer kunderne til gode.
Det skal regeringen have ros for.
Urimeligt at skatteydere overtager regningen for boligejeres klimarisiko
Det skal understreges, at de nye regler kun vil gælde for byggerier, hvor der søges om byggetilladelse efter 1. januar 2027.
Så står man med et færdigt projekt i slutningen af december, bør man overveje, om man skal vente et par uger med at indsende ansøgningen, så man på den måde slipper for omkostningen til byggeskadeforsikringen.
