Ahlsell får platin for bæredygtighedsindsats: ”Vi er på rette vej”

For første gang opnår den danske del af den nordiske koncern platinvurderingen fra EcoVadis.
Gitte Østergaard Futtrup i hvid skjorte og beige blazer.
Bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup, Ahlsell Danmark, kalder platinvurderingen en milepæl. Foto: Lars Horn.

Ahlsell er netop blevet tildelt platin af den globale platform EcoVadis, der vurderer 100.000 virksomheders bæredygtighedsarbejde.

Ahlsell-koncernen fik sin første vurdering i 2016.

Læs også

Officielt: Får ansvaret for 5 forretningsben i det nye Ahlsell Danmark

– Platinvurderingen er en milepæl, som vi er meget stolte over. Det er en anerkendelse, som bekræfter, at vi er på rette vej ift. til Ahlsells langsigtede strategi og vision om at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, siger Gitte Østergaard Futtrup, der er bæredygtighedschef i Ahlsell Danmark.

EcoVadis vurderer virksomheder på baggrund af deres arbejde inden for de fire områder miljø, forretningsetik, arbejdstager- og menneskerettigheder samt indkøb.

Læs også

Greenwashing kan koste op til 4 % af årlig omsætning

Platinvurderingen er et resultat af koncernens langsigtede engagement i en tid, hvor kravene til gennemsigtighed og ansvarlighed hele tiden øges.

Det fortæller Christina Lindbäck, der er Chief Sustainability Officer, Ahlsell AB:

– Vi er meget glade for og stolte over, at Ahlsell endnu en gang opnår platin. Det viser, at vi gør fremskridt inden for bæredygtighed, samtidig med at vi opfylder de stigende krav fra kunder, leverandører og andre interessenter.

Sammen om mere ansvarlig værdikæde

Hun fortæller videre, at koncernen i 2024 tilsluttede sig den globale organisation Science Based Targets Initiative og satte klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen:

– Kravene til bæredygtighed stiger, og det samme gør vores ambitioner. Ved konstant at udvikle vores tilbud kan vi hjælpe vores kunder, leverandører og forretningspartnere med at nå deres egne bæredygtighedsmål og sammen skabe en mere ansvarlig værdikæde og nye forretningsmuligheder.

Relateret indhold