Trods børskrak og krige: Her er prisen steget 400 pct.

Værdien på de danske sommerhuse har oplevet en markant stigning siden 1992, og ifølge ejendomsmæglerkæden Estate ser det ikke ud til at aftage foreløbigt.
Et dansk sommerhus er i gennemsnit firdoblet i værdi siden 1992. Foto: Gettyimages.
Et dansk sommerhus er i gennemsnit firdoblet i værdi siden 1992. Foto: Gettyimages.

Et dansk sommerhus har i gennemsnit firedoblet sin værdi siden 1992.

Det afslører de seneste tal fra ejendomsmæglerkæden Estate, der har analyseret de danske sommerhuspriser via data fra både Finans Danmark og Boligsiden.dk.

Læs mere: Nrep afsætter 50 mio. til CO2-forbedring af københavner-hotel

Resultaterne viser nemlig, at et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, der tilbage i 1992 kunne erhverves for cirka 350.000 kr., i dag kan handles for godt og vel 1.8 mio. kr.

Med andre ord var kvadratmeterprisen i 1992 på små 4.419 kr. til sammenligning med de 22.439 kr., der gør sig gældende her 30 år efter.

– Ejer man en bolig længe nok, vil man historisk set kunne score en betragtelig gevinst ved blot at være boligejer i dette land. Selv børskrak, pandemier og krige har ikke ændret på det faktum gennem historien, siger Estates presseansvarlige, Thomas Hovgaard.

Fortsat stigning og efterspørgsel

Ifølge Thomas Hovgaard vil de stigende priser ikke aftage foreløbigt. Men den danske sommerhusmodel har forandret sig over tid, og derfor forventer han heller ikke at efterspørgslen vil forsvinde.

Læs mere: GK Danmark: “Servicedelen leverer fremragende”

– Deleøkonomien er vundet markant frem, og folk tøver ikke med at leje private sommerhuse. Indtægterne kan være ret gode, og for få år siden blev beskatningen af lejeindtægten lempet betydeligt, hvilket i nogle tilfælde betyder, at man kan faktisk kan have et sommerhus, der er omkostningsneutralt, hvis man ellers er villig til at dele det med andre mod betaling, siger Thomas Hovgaard og fortsætter:

– Vi flytter fortsat mod de store byer, samtidig med at vi bliver rigere og mere optaget af naturen. Efterspørgslen på sommerhuse kommer helt sikkert til at bestå.

Relateret indhold