Topchef i Norconsult stopper

Efter ni år som adm. direktør ønsker Thomas Bolding Rasmussen at overlade roret til nye kræfter.
Thomas Bolding Rasmussen i hvid skjorte og grå jakke.
Thomas Bolding Rasmussen. Arkivfoto: Norconsnult.

Thomas Bolding Rasmussen stopper efter eget ønske som adm. direktør for Norconsult i Danmark, som de senere år har oplevet stor vækst og i dag tæller godt 600 medarbejdere.

Virksomheden oplyser, at der derfor er igangsat en proces for at ansætte en ny leder til at overtage posten:

– Jeg vil først og fremmest takke Thomas, og den danske ledergruppe for den indsats, de og teamet har lagt i at opbygge Norconsult som virksomhed i Danmark. Norconsult er en solid virksomhed, der nu træder ind i en ny fase i Danmark, og det er vi naturligvis rustet til, siger Egil Hogna, koncernchef for Norconsult.

Læs også

”En drømmeopgave”: Omdanner bevaringsværdig værftshal til uddannelsescenter

Indtil der er fundet en permanent løsning, vil Jess Sørensen, som i dag er direktør for Nordic Office of Architecture i Danmark, træde ind som fungerende leder:

– Jess er uddannet ingeniør, har bred erfaring og har gennem årene vist imponerende resultater. Derudover kender han både Nordic og Norconsult vældig godt.

– Arbejdet med at søge efter en ny leder er startet, og vi er særligt på jagt efter kandidater, som kan videreudvikle det gode fundament, som allerede er etableret, og som også er klar til at bringe selskabet videre ind i en ny epoke med videre vækst og udvikling som et stort, børsnoteret selskab, siger Egil Hogna.

Læs også

Tyvstarter helhedsrenovering med nye tilgængelighedsboliger

Thomas Bolding Rasmussen bliver i sin stilling frem til 31. marts og sikre derved en smidig overgang til Jess Sørensen:

– Vi har en stærk kultur, fantastiske medarbejdere og spændende projekter, og jeg ser frem til at lede den danske organisation i en overgangsfase, frem til en ny leder for Norconsult Danmark er på plads, siger Jess Sørensen.

Læs også

Alle gode gange 3: Snupper også plejecenters 3. etape

Thomas Bolding Rasmussen udtaler:

– Jeg er utrolig stolt og taknemmelig for den tid, jeg har haft i Norconsult og for, hvad vi i fællesskab har opbygget i Danmark. Jeg er imponeret over alle mine dygtige kollegaer i både Nordic og Norconsult, og jeg føler mig vældig tryg ved, at de er i stand til at videreføre og videreudvikle den forretning, vi allerede har i dag.

Relateret indhold