Fælles dansk-tysk lærlingeuddannelse

Udviklingsselskabet Femern Belt Development arbejder for at sikre Region Sjællands borgere og virksomheder det størst mulige udbytte af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Femern Belt Development arbejder på at borgere og virksomheder får størst muligt udbytte af den faste forbindelse. Foto: Femern A/S.
Femern Belt Development arbejder på at borgere og virksomheder får størst muligt udbytte af den faste forbindelse. Foto: Femern A/S.

Bestyrelsesformand for Femern Belt Development er den tidligere bolig- og skatteminister Svend Erik Hovmand (V), der har været på posten siden 2007, og som Dagens Byggeri mødte ved Venstres Landsmøde:

– Opgaven for Femern Belt Development er at bygge den mentale bro til tyskerne på vegne af regionen, kommuner, Dansk Arbejdsgiverforening, fagbevægelsen og andre interessenter. Der er eksempelvis etableret en fælles lærlingeuddannelse, hvor lærlingene opholder en del af tiden i Danmark og en del af tiden i Tyskland. Derefter kan de få job i begge lande. Desuden har vi også forberedt cirka 450 virksomheder på selve byggeopgaven, fortæller Svend Erik Hovmand.

Vi er nødt til at respektere tysk lovgivning og procedurer, og det må vi vente på.

Svend Erik Hovmand{break}Femern Belt Development

Gøder jorden

Han betegner det som at gøde jorden for projektet og peger på, at ikke alle virksomheder jo har den fornødne erfaring i at arbejde på internationalt plan. Med tanke på det store arbejde, der allerede er udført, huer det ham da heller ikke, at projektet tegner til at blive voldsomt forsinket:

– Den tyske beslutningsproces er meget anderledes end vores og har taget meget længere tid, end nogen havde regnet med. Den tyske delstatsminister sagde sidste efterår, at han regnede med, at vi kunne sætte spaden i jorden i efteråret 2015, men sådan er det som bekendt ikke gået. I Tyskland er der store problemer med planlægningen mange steder, som eksempelvis Berlins nye Lufthavn, forklarer Svend Erik Hovmand.

Lang ventetid

Hen erkender, at ventetiden er lang, og at der må være en tidshorisont for de entreprenører, der venter utålmodigt på at komme i gang:

– Vi er nødt til at respektere tysk lovgivning og procedurer, og det må vi vente på. Om der går et eller to år mere, ved jeg ikke, men de, der kan huske Storebælt, ved, at det ikke er usædvanligt, at store projektet bliver skubbet nogle år, slutter Svend Erik Hovmand.

Relateret indhold