– Jeg vil have 15 minutter på cykel mellem arbejde, kulturtilbud og hjem. “That’s the good life”. Og sådan skal det være at bo i Aarhus.
Stadsarkitekt Stephen Willacy sprudler. Vi sidder i hans kontor på Aarhus Rådhus omgivet af marmor, bøgetræ, tidsskrifter og tegninger og med stadsarkitektens forgængeres sort-hvide stenansigter stirrende tomt ud i rummet fra deres fotografier i hjørnet. Den skæggede englænder i skjorte og strikket pull-over passer ind. Og da samtalen falder på bilisme, infrastruktur og livet generelt, bliver der tændt en ild.
Større byer er nødt til at nedbringe det fodaftryk, de sætter.
Stadsarkitekt Stephen Willacy Aarhus Kommune
– Det er en mission, som gælder hele kloden. Større byer er nødt til at nedbringe det fodaftryk, de sætter. Aarhus er vokset med en faktor tre i omkreds siden 1950, og det skal vi have bremset, siger han og hiver nogle plancher frem fra gemmerne.
De viser omridsene af to byer, som minder meget lidt om den østjyske hovedstad: Barcelona i Spanien og Atlanta i USA.
Livet leves i højden
Den amerikanske by er målt på udstrækning markant større end den spanske. Det er dens indbyggertal imidlertid ikke. Ej heller er CO2-udledningen pr. indbygger, som er voldsomt meget højere i USA. Og Stephen Willacy forklarer, at det er kardinalpunktet for ham.
– Aarhus voksede med 5.436 personer det seneste år, og vi er nødt til at blive en mere kompakt by. Vi skal lære at leve livet i højden, lyder det fra stadsarkitekten, som har et nyt projekt i støbeskeen, der skal hjælpe den udvikling på vej.
– Stark Trælasthandel. Her er Casa og PensionDanmark gået sammen om at udvikle et projekt, som skal hænge sammen med Ceresbyen. Vores udgangspunkt er fem til seksetagers karrébebyggelse langs Søren Frichs Vej. Vi regner med at være 450.000 mennesker i kommunen i 2050, og der skal være plads til os alle sammen, siger han.
“Brown field sites”
Det er blandt andet derfor, at Stephen Willacy tilskynder bebyggelsen på de gamle industrigrunde. Hvad den tidligere englænder kalder “Brown field sites”.
– Vi arbejder blandt andet på Tulip-grunden i Brabrand, siger han og lader den engelske udtale af navnet skinne igennem. Det får den gamle slagterigrund til at lyde noget mere blomstret end virkeligheden byder.
– Ja, og Aarhus Ø og Sydhavnen. Det er på den måde, vi rykker tættere sammen, siger han og understreger, at det er “Urban Habitat III” og FN’s 17 Udviklingsmål, som er pejlemærkerne.
– Det foregår i alle middelstore byer i verden lige nu, at man inddrager gamle industrikvarterer og dermed fortætter byerne for at kunne optage den store tilstrømning af nye indbyggere, som får mulighed for at leve, bo og arbejde centralt
Ø-hop
Til at binde det hele sammen, er Stephen Willacy glad for, at letbanen er kommet til. Der skal være ordentlig infrastruktur på plads, så det bliver muligt at bo i de små samfund uden om Aarhus.
– Du skal let kunne komme let fra Skejby til Mårslet. Uden bil. Som i ø-hop i stedet for ind gennem byen. Vi har ikke plads til alle de køretøjer, siger Stephen Willacy, som også selv tager cyklen på arbejde.
– Yeah, og vi skal blive bedre til at benytte delebilsordninger, supercykelstierne, parker og rejs-anlæg i forbindelse med letbane-stoppesteder ved de store indfaldsveje og nye fleksible kombi-rejsemuligheder styret med nye smart-applikationer. Jeg er en dinosaurus, men det er fremtiden, siger han og understreger, at man bør blande erhverv og beboelse, som kommunen gør det med eksempelvis udflytningenen af hele Teknik- og Miljøforvaltningen til Gellerup.
– Det er en win-win-situation at give folk muligheden for at reducere afstanden til arbejde, erklærer stadsarkitekten.
Læs interviewet med stadsarkitekten i Aalborg, Peder Baltzer, her.
Læs også interviewet med stadsarkitekten i Vejle, Lisbeth Wolters.