På årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, er Årets unge FRI Rådgiver 2025 blev kåret.
Vinderen i år blev Christina Maria Jørgensen, der 29 år og ansat som Team Lead, i Impact Assessment i Rambøll i København.

Ingeniørerne spiller en afgørende rolle i at gøre Danmark mere robust
I nomineringen lyder, at Christina Maria Jørgensen med en uddannelsesbaggrund som landskabsarkitekt fra Københavns Universitet på kort tid har etableret sig som en markant leder inden for miljøkonsekvensvurdering (MKV, tidligere omtalt som VVM) og strategisk planlægning.
Hun har formået at kombinere teknisk ekspertise med en dyb forståelse af samfundsmæssige og miljømæssige prioriteter, hvilket gør hende til en innovativ drivkraft i arbejdet med vedvarende energi og bæredygtig planlægning:
– Christina har spillet en afgørende rolle i at introducere og implementere transformative tilgange til miljøvurderinger især ifm. vedvarende energiprojekter. Hun har formået at balancere miljøhensyn, kommunale visioner og kundernes behov i projekter for profilerede kunder som Energinet, Fors, CTR og Kredsløb. Hendes tilgang sikrer, at projekter ikke kun overholder klimamål, men også beskytter biodiversitet og lokalområder.
Et fagligt fyrtårn, der gør en forskel
En indsats, der imponerer adm. direktør i FRI, Henrik Garver:
– Christina er et forbillede for unge rådgivere, både som fagligt fyrtårn og som kollega. Hun har markeret sig som førende ekspert inden for strategiske miljøvurderinger og har bidraget til national planlægning af vedvarende energi, hvor hensyn til biodiversitet og lokale værdier balanceres med klimamål. Hun udmærker sig ved sin klare kommunikation og sit engagement.

Global ingeniørmangel: Kampen om arbejdskraften bliver hård som aldrig før
Han tilføjer:
– Christina er enestående til at navigere komplekse udfordringer, levere praktiske løsninger og fremme bæredygtige projekter til gavn for både miljø og samfund. Og hendes indsats som rådgiver gør virkelig en forskel. Hun har varetaget en tung rolle på en række komplekse projekter og inden for et felt, hvor lovgivningen ikke er ligetil. Det er dybt imponerende.
Styrker Rambølls position
Hos Rambøll er de også stolte af deres prisvindende medarbejder:
– Kampen om arealerne er en af samfundets store udfordringer. Christinas arbejde med miljøkonsekvensvurderinger for energiparker og Green2X Methanol-fabrikken er et forbilledligt eksempel på, hvordan vi hjælper vores kunder hos Rambøll. Stort tillykke til Christina – denne anerkendelse er fuldt fortjent, siger Jesper Pedersen, der er landechef for Miljø og Sundhed hos Rambøll.
Han suppleres af adm. direktør i Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen:
– Hos Rambøll investerer vi målrettet i unge rådgivere, fordi deres kompetencer og stærke samarbejdsevner er nøglen til at skabe fremtidens løsninger. Christinas evne til at forene naturhensyn med lokale interesser og kundebehov styrker derfor ikke bare Rambølls position, men også hele branchens arbejde med den grønne omstilling.
– Vi er meget stolte af hende og af, at endnu en af Rambølls rådgivere vinder årets Unge FRI-rådgiver, siger han.
Årets unge FRI-rådgiver
Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.
Det er de unge rådgiveres ledere, der nominerer dem, og et dommerpanel med repræsentanter fra branchens kunder, FRI’s bestyrelse og branchens unge rådgivere, der udvælger de fem finalister samt vinderen i konkurrencen om årets pris.
Alle fem finalister indstilles til den europæiske konkurrence EFCA Future Leader of the Year, og vinderen får desuden sponsoreret et undervisningsforløb, der kvalificerer rådgiveren til at modtage FIDIC Future Leaders Management Certificate.