I dag er Danmark selvforsynende med mineralske råstoffer som sand, grus og ler, hvoraf ca. 30 pct. bruges i byggeriet, mens resten primært går til vej- og anlægsprojekter.
Men særligt i hovedstadsområdet og på Sjælland er råstofindvindingen under pres.
Nu har politikerne i Region Sjælland vedtaget en plan for, hvordan regionen de næste 13,7 år vil sikre en forsyning af råstoffer.
10 anbefalinger til en ny regering: Har brug for en national råstofstrategi nu
Den nye råstofplan udpeger i alt 49 graveområder, hvor der kan graves sand, sten og grus til brug i bygge- og anlægsarbejde.
Heraf er syv udvidelser af eksisterende graveområder, og to er helt nye.
Samtidig udpeger råstofplanen syv nye interesseområder, som er graveområder, der kan komme på tale i en fremtidig råstofplan.
Sekundære råstoffer
De udpegede graveområder svarer til 4.100 ha. I den seneste råstofplan, Råstofplan 2020, var der udpeget 3.800 ha graveområder.
”Er voldsomt presset”: Region Hovedstaden vedtager ny råstofplan
I råstofplanen er der et mål om, at sekundære råstoffer som overskudsjord og genbrugte byggematerialer skal dække 20 pct. af Region Sjællands råstofforbrug i 2032.
Når Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver til Region Østdanmark i 2027, vil regionsrådet beslutte, hvordan processen for at udarbejde en råstofplan for den nye region skal forløbe.
