Dansk arkitekt vinder porten til tysk campus i kendt kulmineby

C.F. Møller Architects vinder det nye uddannelses- og innovationscampus BIC i Gelsenkirchen.
Mere end 40 teams deltog i konkurrencen, som C.F. Møller Architects nu har vundet.

C.F. Møller er blevet offentliggjort som vinder af en campuskonkurrence i den tyske by Gelsenkirchen, der ligger i den nordlige del af i Ruhr-området.

Dermed kan byens uddannelsessatsning nu gå ind i næste fase, efter gravemaskinerne i flere måneder har været i gang med opførelsen af det nye svømmebad på området for den kommende Uddannelses- og Innovationscampus (Bildungs- und Innovationscampus (BIC).

Det nye byggeri får som hovedbruger erhvervsskolen Berufskolleg für Technik und Gestaltung (BTG), der uddanner mere end 2.500 elever inden for blandt andet ingeniørfag, medier og design.

Skolen har tætte relationer til industrien og håndværksfagene og spiller en central rolle i udviklingen af kvalificeret arbejdskraft i regionen, oplyses det videre.

Læs også

Lendager og tidl. Irma-direktør giver liv til gammel drøm om ikonisk kaffetårn

Ud over BTG er der planlagt en række andre funktioner i campusbygningen.

Det lokale handelskammer ønsker at leje lokaler, og der arbejdes desuden med nye tilbud som et makerspace, campuscafé og et kompetencecenter for erhvervs- og uddannelsesvejledning.

– Med denne bygning udvikler vi porten til Gelsenkirchens Uddannelses- og Innovationscampus, som bliver et nyt vartegn for byen, siger Gelsenkirchens borgmester, Andrea Henze.

Den planlagte bygning opføres primært som en træhybridkonstruktion, hvor materialet vil være synligt både i interiøret og på facaderne.

– Campus styrker synligheden af erhvervsuddannelser og innovationsfremme og forbedrer vores samlede tilbud. Men først og fremmest må vi sige, at realiseringen af dette vinderforslag vil sætte et markant byudviklingsmæssigt aftryk.

Ankerpunkt for byen og borgerne

Gelsenkirchen by udskrev en arkitektkonkurrence for at realisere de ambitiøse planer. Mere end 40 teams deltog, og efter en flertrinsproces blev C.F. Møller Architects kåret som vinder.

Hjertet i bygningen bliver et åbent stueplan, som skal fungere som et tilgængeligt ankerpunkt for byen og dens borgere. Offentlige funktioner som værksteder, et centralt mødested på campus og hovedindgangen organiseres omkring et generøst foyerområde, der skaber muligheder for møder og interaktion mellem studerende, besøgende og eksterne samarbejdspartnere.

Læs også

Arkitekt modtager æresmedalje: ”En forbilledlig repræsentant”

– Ved at åbne stueetagen og skabe stærke visuelle forbindelser gennem hele bygningen skaber vi et transparent og indbydende læringsmiljø. De øvre etager rummer specialiserede undervisningsområder kombineret med fleksible zoner, som understøtter forskellige læringsformer og tværfagligt samarbejde, siger Julian Weyer, der er partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

Den planlagte bygning opføres primært som en træhybridkonstruktion, hvor materialet vil være synligt både i interiøret og på facaderne. Terrasser i forskudte niveauer skal integrere bygningen harmonisk i bymiljøet og samtidig skabe attraktive udeopholdsrum. Der etableres også altaner og grønne områder, der understøtter fælles læring og sociale aktiviteter.

Læs også

240 boliger på vej på Langelinie – i 120 meters højde

Uderummene integreres i campusdesignet gennem grønne øer, beplantede zoner og åbne forbindelser, som forbedrer orienteringen og knytter bygningerne sammen. Værkstederne i stueetagen udformes, så de åbner sig mod disse områder og skaber fleksible anvendelsesmuligheder samt en stærkere forbindelse mellem campus og by.

En ny sportshal, ligeledes planlagt som en træhybridkonstruktion, bliver en del af campus og skal sammen med det tilstødende svømmebad styrke koblingen mellem uddannelse, sport og offentlige aktiviteter.

– Projektet samler uddannelse, byliv og urban sammenhængskraft i én helhed og skaber dermed en moderne campus for erhvervsuddannelse og innovation, siger Julian Weyer.

Relateret indhold