Maycon fortsætter den grønne linje efter fornuftigt 2022

Mayland-koncernen, der er moderselskabet bag ejendomsudvikleren Maycon, kommer i havn med en fornuftig bundlinje for 2022. Datterselskabet Maycon står bl.a. bag flere markante DGNB-certificerede projekter i Region Sjælland.
Et nyt ferieområde, Mullerup Havn og Mullerup Strandhuse ved Musholm Bugten mellem Slagelse og Kalundborg, er et af de projekter Maycon har færdiggjort i 2022. Projektet består af 62 ferielejligheder, badehotel, iscafé, ubemandet købmand og ny sejlerstue.
Et nyt ferieområde, Mullerup Havn og Mullerup Strandhuse ved Musholm Bugten mellem Slagelse og Kalundborg, er et af de projekter Maycon har færdiggjort i 2022. Projektet består af 62 ferielejligheder, badehotel, iscafé, ubemandet købmand og ny sejlerstue.

Med en bundlinje på 92 mio. kr. og en egenkapital på 549 mio. kr. i 2022 har Mayland-koncernen, der er moderselskabet bag 35 selskaber – heriblandt ejendomsudvikleren Maycon, skabt et solidt økonomisk fundament.

Den Næstved-baserede koncern er bl.a. involveret i en række grønne erhvervs- og boligprojekter i særligt Region Sjælland. Det har været med til at skabe et godt 2022 for koncernen, der netop har offentliggjort årsregnskabet for 2022.

Årsresultatet efter skat er steget fra 56 mio. kr. i 2021 til 92 mio. kr. i 2022. Samtidig er egenkapitalen øget fra 458 mio. kr. i 2021 til 549 mio. kr. i 2022.

Anders Mayland, adm. direktør for Mayland-koncernen, udtaler:

– Årets resultat er et udtryk for, at vi leverer gode, gennemarbejdede løsninger til både investorer og købere, og at vores effektive proces og grundige analyser giver os mulighed for at agere hurtigt og professionelt, når vi ser interessante investerings- og forretningsmuligheder.

Integrerer bæredygtige løsninger

I det forgangne år har Mayland-koncernen intensiveret arbejdet med ESG og bæredygtighed. Målet er at udvikle flere grønne projekter, og at alle byggerier så vidt muligt bliver certificerede efter DGNB.

Projektudvikler Bjarne Mayland har stort fokus på både ESG og bæredygtighed.

– Vi mener, at det er vores ansvar at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og at sikre, at vores projekter tager højde for både samfundsmæssige og miljømæssige faktorer. Derfor vil vi fortsat stræbe efter at certificere vores byggerier efter internationale standarder og integrere bæredygtige løsninger i vores projekter.

Havnefronten med 52 lejligheder i Vordingborg er et af de DGNB-mærkede projekter Maycon forventer at sætte i gang i løbet af 2023.
Havnefronten med 52 lejligheder i Vordingborg er et af de DGNB-mærkede projekter Maycon forventer at sætte i gang i løbet af 2023.

Fortsætter i samme spor

Mayland-koncernen har været involveret i mange markante byggeprojekter i 2022, blandt andet sidste etape af opførelsen af 210 DGNB-certificerede boliger i Kasernebyen i Ringsted, der i 2021 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og Rubik Properties.

Året involverede også udvikling af et nyt ferieområde, Mullerup Havn og Mullerup Strandhuse, ved Musholm Bugten mellem Slagelse og Kalundborg, et projekt med 62 ferielejligheder, badehotel, iscafé, ubemandet købmand og ny sejlerstue.

I 2022 påbegyndte koncernen desuden udviklingen af kommende Stop 37 ved sydmotorvejens til- og frakørsel 37 ved Rønnede. Det 33.200 kvadratmeter store område får både fastfood-restauranter, supermarked, hotel, ladestandere og tankstationer og bliver et naturligt stop på vejen for lokale, turister og gennemkørende.

2023 kommer til at fortsætte i samme spor med opstarten af 147 lejeboliger i det nye område StenlængePark i Næstved, 90 nye boliger i Baldershaven i Ringsted, 66 familieboliger og 62 seniorboliger i Grøndals Have i Haslev samt 52 boliger i Havnefronten og 63 lejligheder i Marina Husene – begge i Vordingborg.

Alle ny projekter bliver DGNB-certificerede.

Relateret indhold