Esbjerg-projekt til 300 mio. nærmer sig byggestart

KPC skal som totalentreprenør opføre boligbyggeriet "Karreen" for KD Selskaberne. Nedrivning på den centrale grund i Esbjerg starter til marts.
Karreen får 84 boliger og fem-seks butikker. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.
Karreen får 84 boliger og fem-seks butikker. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.

Et nyt boligbyggeri med 84 boliger i den luksuriøse ende samt ca. 3.000 stuekvadratmeter detail, der forventes fordelt på en håndfuld enheder. Det er, hvad projektet “Karreen” indeholder.

Ifølge bygherre KD Selskaberne er man gået i gang med de indledende manøvre. Den 1. marts gør man klar til nedrivningen af den eksisterende bygning på grunden på hjørnet af Kongensgade og Englandsgade, som bliver helt fjernet i løbet af foråret – og straks derefter påbegyndes opførelsen af “Karreen”.

I første omgang har vi fokuseret på at få kontrakten med KPC på plads. Næste skridt bliver arbejdet med at markedsføre lejlighederne.

Direktør Sisse Droob KD Selskaberne

KPC er totalentreprenør på projektet, som er tegnet af Arkitektfirmaet Rudolf Lolk i samarbejde med Jesper Thyge Brøgger Arkitektur & Design.

I forhold til det oprindelige projekt er der nu flere lejligheder og mindre erhvervsareal, mens arkitekturen i Karéen har bevaret sit spændende særpræg med bl.a. brudte taglinjer og mellemrum mellem bygningerne. Det giver masser af lys og hygge i det fælles gårdrum, så Karéen får noget af den charme og det udeliv, man normalt forbinder med et byhus.

Noget for alle

De fleste af de i alt 84 lejligheder bliver mellem 100 og 160 kvadratmeter – men der kommer enkelte større lejligheder med store taghaver og altan til hver side af lejligheden.

– I første omgang har vi fokuseret på at få kontrakten med KPC på plads. Næste skridt bliver arbejdet med at markedsføre lejlighederne, der får en god blanding af størrelser og prisniveauer. Karéen kommer til appellere bredt til alle, der lægger vægt på kvalitet og god arkitektur – både modne kunder, der flytter fra en villa i forstaden, og yngre mennesker, der vil have noget udover det sædvanlige, fastslår direktør Sisse Droob fra KD Selskaberne.

Tilbage til KD-rødderne

Lejlighederne forventes klar til indflytning inden julen 2017. Og når byggeriet står færdigt, rykker bygherren selv sit hovedkvarter tilbage til det sted, der er KD Selskabernes historiske udgangspunkt.

– Min farfar drev købmandsforretning hernede på hjørnet, min farmor boede i den lejlighed, hvor vi nu har kontorer, og min far Keld Droob byggede sit første supermarked her. Så også af den grund har vi taget os tiden til at lave det helt rigtige projekt. Det skal være i høj kvalitet med nogle spændende boliger, som både vi og hele byen kan være stolte af, fortæller Sisse Droob.

KD Selskaberne er en solid familieejet koncern med hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter indenfor ejendomme, detailhandel, restaurationsdrift, forretningsudvikling og investering

Koncernen har stor erfaring med udvikling og drift af kvalitetsejendomme som for eksempel Brandts Klædefabrik i Odense.

Det bliver masser af lys og hygge i det fælles gårdrum, så Karéen får noget af den charme og det udeliv, man normalt forbinder med et byhus. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.
Det bliver masser af lys og hygge i det fælles gårdrum, så Karéen får noget af den charme og det udeliv, man normalt forbinder med et byhus. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.
Den 1. marts starter byggeriet af et nyt spændende boligområde på en meget central placering i Esbjerg. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.
Den 1. marts starter byggeriet af et nyt spændende boligområde på en meget central placering i Esbjerg. Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.

Relateret indhold