Snart bliver der lastet og losset vindmølledele på et 150.000 kvadratmeter stort nybygget projektområde på Rønne Havn. Et område som tidligere var hav – men som i stedet er blevet fyldt op med sand, skærver og granit og som nu og fremover kommer til at skabe erhvervshistorie i den østlige del af Danmark.
Rønne Havn A/S overtog udvidelsen ved en formel aflevering fra entreprenøren Per Aarsleff A/S tidligere på måneden.
– På organisationens og egne vegne må jeg sige, at det har været fascinerende at følge byggeriets fysiske fremskridt, hvor vi nu har fået samlet set 575 meter kaj, der har en bæreevne på op til 50 ton per kvadratmeter. Samarbejdet har været godt og entreprenøren har formået at levere et byggeri af en høj kvalitet og vel at mærke til tiden. Det kan jeg kun udtrykke min fulde tilfredshed med, siger administrerende direktør Thomas Bendtsen, Rønne Havn A/S.
Fælles forståelse
Hos entreprenørvirksomheden er der også tilfredshed at spore:
– Vi har igennem hele perioden haft en god fælles forståelse og et godt samarbejde om den nye havn. Det har været et spændende projekt at være en del af. Vores team har arbejdet målrettet og hårdt, og vi er særdeles stolte af det flotte resultat, som nu endegyldigt overdrages til Rønne Havn, siger Rene Kold Søndergaard, afdelingsingeniør hos Aarsleff.
Det meste af Aarsleffs mandskab er allerede flyttet videre til andre anlægsprojekter, men nogen vil fortsat være at finde på havnen frem til årsskiftet: