90 studerende fra arkitektskolerne i København og Aarhus deltager i konkurrencen om Icopal Prisen 2017.
Dommerpanelet har i første omgang indsnævret feltet til 20 nominerede, som derefter i det endelig opløb er blevet reduceret til syv. En vinder, en andenplads, en tredjeplads samt 4 projekter, der får hædrende omtale.
Samtlige prismodtagere afsløres ved et arrangement 2. november på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen i København. Gæstetalere er rektor ved Arkitektskolen i København, Lene Dammand Lund, og arkitekt MAA Trine Elisabeth Storck-Thy, der vandt Icopal Prisen i 2015.
Kreativitet i tagfladen
Icopal Prisen, der uddeles hvert andet år, er den ældste danske pris til arkitektstuderende.
Målet med den eftertragtede pris, som Icopal satte i verden i 1986 i samarbejde med landets to arkitektskoler, er at stimulere til arkitektonisk kreativitet og innovation i tagfladen – også kendt som “den 5. facade”. Og det må man sige, at årets deltagere i høj grad udfolder, fastslår Frans Drewniak, der, udover at være med i dommerpanelet, er arkitekt MAA og studielektor på Arkitektskolen i København.
– De 90 projekter spænder vidt i forhold til tema, geografisk placering og størrelsesforhold. Men det er en tydelig tendens, at mange interesserer sig indgående for økologiske og klimatiske udfordringer herhjemme og ude i verden, siger Frans Drewniak.
Højt fagligt niveau
Et andet medlem af dommerpanelet, Ane Ebbeskov, Arkitekt MAA og ansat i Elkiær + Ebbeskov arkitekter, har også iagttaget stor variation i de deltagende projekter.
– Lige fra fokus på tagets materialitet og egenskaber over rumlighed i tagkonstruktioner og tilknyttet lyssætning og til projekter, hvor bæredygtige og klimatiske visioner er i fokus, siger hun og glæder sig over et gennemgående højt fagligt kvalitetsniveau.
– Det gælder både de studerendes analytiske kompetencer og de konkrete projektideer. Mange projekter sprudler af kreativitet, siger hun.
Diskussion af “bæredygtighed”
Frans Drewniak ser endvidere en gennemgående tendens til, at de studerende agerer kritisk og reflekteret – og at de er bevidste om byggeriets robusthed, varighed og langsigtede bidrag til samfundsudviklingen.
– På den måde byder de også ind i en diskussion om, at det ikke nødvendigvis er de byggeprojekter, der italesætter bæredygtighedsaspektet mest direkte, som i det lange løb er de mest bæredygtige. Og dermed til en nuancering af, hvad vi egentlig mener, når vi taler om bæredygtighed, siger Frans Drewniak.
Jobmuligheder og selvtillid
Som erfaren dommer i Icopal Prisen ved han, at det kan have ganske stor jobmæssig betydning at gøre sig bemærket i forbindelse med prisen. Ane Ebbeskov er enig, men hun fremhæver også en anden afledt effekt.
– For mig at se er det allervigtigste, at Icopal Prisen styrker de nybagte arkitekters selvtillid, så de tror på egne visioner og design. Det kan animere dem til at blive ved med at deltage i konkurrencer og udvikle faget sammen med deres nye kolleger, siger Ane Ebbeskov, der også fremhæver vigtigheden af, at Icopal Prisen fokuserer på det arkitektoniske potentiale i netop tagets udformning.
– Taget får ikke altid den opmærksomhed, som det fortjener. Det er meget interessant at se, hvordan konkurrencedeltagerne hver især forsøger at nytænke netop den del af bygningen, som mange arkitekter ofte behandler lidt traditionelt og pragmatisk. Det er inspirerende og lover godt for dansk arkitektur i fremtiden, slutter Ane Ebbeskov.