Fokus: Nyt sejlsportscenter

Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter opfører sejlsportscenter.
Visualisering: Entasis A/S.
Visualisering: Entasis A/S.

Om projektet

  • Start/slut: Oktober 2016/marts 2018
  • Areal: 3.026 kvm.
  • Budget: 78 mio. kr.
  • Bygherre: Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter
  • Bygherrerådgiver: Archifield ApS
  • Arkitekt: Entasis A/S
  • Landskabsarkitekt: Schønherr A/S
  • Ingeniør: Henry Jensen A/S
  • Storentreprenører: NCC Danmark A/S, Raunstrup Tømrer A/S, Gk Danmark A/S

UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af et bygningskompleks med to bådhaller (en stor og en mindre), hvor fuldt riggede både kan trækkes ind, værksted, omklædningsfaciliteter, administrations-, undervisnings- og mødefaciliteter, herunder VIP lokaliteter samt multifunktionelle lokaler for afholdelse af blandt andet skippermøder, stævnearrangementer, træningssamlinger incl. overnatning m.v.

Råhuset skal opbygges med pælefundering og selvbærende fundamentsbjælker. Der udføres flydende terrændæk som Densiphalt udlagt på polystyren. Den bærende konstruktion udføres i præfabrikerede betonelementer, søjler og bjælker. Etageadskillelse udføres i et huldæk betondæk og tagdækket som ribbetagplader.

Facader udføres i betonsandwichelementer, præfabrikerede betonsøjler og store glas-alu partier. Indvendige materialer er beskrevet som rå beton overflader, porrebeton samt galvaniserede ståltrapper.

Byggeriet har modtaget støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, Nordea-fonden, Salling Fondene, Lokale og Anlægsfonden og Aarhus Kommune.

Archifield ApS varetager bygherrerådgivning. Entasis er totalrådgiver. Henry Jensen A/S varetager ingeniørrådgivningen. Schønherr A/S varetager landskabsarkitekt rådgivningen. Byggearbejdet udføres som storentrepriser med NCC Constructoin Danmark på råhus – og lukningsentreprisen, GK Danmark A/S på installationsentreprisen og Raunstrup Tømrer A/S på Tømrer- og malerentreprisen.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.

Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Se mere om Byggefakta A/S

Visualisering: Entasis A/S.
Visualisering: Entasis A/S.

Relateret indhold