Vi er nødt til at ændre vores måde at bygge, bo og leve på. Sådan lyder det fra Nordisk Råd, der i årets miljøpris ønsker at sætte fokus på transformativ (også kaldet adaptiv) genbrugsarkitektur og regenerativt byggeri i Norden.
I introduktionen til årets miljøpris lyder det bl.a. således fra Nordisk Råd:
‘I de seneste år har bæredygtighed inden for samfundsplanlægning, arkitektur og byggeri gjort det muligt at forebygge overudnyttelse af naturens ressourcer og ødelæggelse af miljøet takket være en bred vifte af bæredygtighedsmetoder. Inden for byggebranchen er ambitionen dog sjældent højere end at gøre bygninger mindre dårlige. I betragtning af at planetens grænser overskrides på flere forskellige områder, er denne målsætning utilstrækkelig’, tordner Nordisk Råd og kalder til handling:
Læs også: Regenerativt byggeri får ny netværksplatform at stå på
‘Hvis vi skal nå klima- og miljømålene i Agenda 2030 og samtidig fremme social og miljømæssig bæredygtighed, er det ikke nok bare at bygge nyt og miljøvenligt. Det er ikke tilstrækkeligt at opretholde status quo for miljøet – vi er nødt til at reducere udledningen, genbruge mere og bidrage med vedvarende ressourcer. Det kræver en forandring af vores grundlæggende indstilling, så regler og forretningsmodeller kan understøtte omstillingen. Adaptiv arkitektur og regenerativt byggeri bør fremmes’.
Forperson for bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds miljøpris, Hólmfriður Þorsteinsdóttir, udtaler:
– Der findes mange forbilledlige eksempler på bæredygtigt og klimavenligt byggeri i hele Norden. Priskomiteen for Nordisk Råds miljøpris håber, at prisen kan være med til at sætte dem på landkortet og bidrage til den offentlige debat om vigtigheden af at byggebranchens klimaaftryk nedsættes.
Test nye metoder
Både bygninger, infrastruktur, personer og organisationer kan nomineres til prisen. Vinderen modtager 300.000 kr.
Læs også: Transformation og adaptiv arkitektur – et nødvendigt grønt paradigmeskifte
– Vi håber at se indstillinger, der favner både privatpersoner, lokale organisationer og store virksomheder og projekter som prioriterer bæredygtigheds- og klimahensyn i deres arbejde. Enten ved at teste nye måder at transformere eksisterende byggeri og infrastruktur på eller ved at bygge regenerativt, slutter Hólmfriður Þorsteinsdóttir.
Nordisk Råds miljøpris gik sidste år til svenske Renewcell, der omdanner tekstilaffald til nyt tøj og nye produkter. I 2021 gik prisen til den danske tænketank Concito for Den Store Klimadatabase. I 2020 løb færøske Jens-Kjeld Jensen med hæderen (og pengene) for sit arbejde med at studere og formidle udviklingen af biodiversiteten på Færøerne.