Realdania med i milliardstor investering i byggeriet

Venturekapitalfonden Kompas skal investere 1,2 mia. kr. i alt fra energisystemer til AI og logistik med blandt andre Realdania i ryggen.
Tre hoveder bag Kompas, der skal styre investeringerne. Fra høje mod venstre: Talia Rafaeli, Andreas Winter-Extra og Sebastian Peck.

Den danske venturekapitalfond Kompas lukker tilsagn til milliardfond. Fonden har 1,2 mia. kr. og har netop fået Realdania som limited partner.

VKR Holding, der blandt andet ejer Velux, er fortsat cornerstone-investor.

Sammen skal de investere i 25 virksomheder i Europa og Nordamerika i en lang række område:  industriel AI og automatisering, decentraliserede energisystemer, avancerede materialer, bioproduktion, cybersikkerhed, forsyningskæder og logistik.

Det oplyser Kompas, som er begejstret for at få filantropivirksomheden Realdania med.

Læs også

Efter 7 måneder som CEO for VKR Holding: Overordnet tilfreds med resultatet

– Vi er meget glade for at byde Realdania velkommen til teamet og vores platform. Det er en institution med årtiers ekspertise inden for byggebranchen og bæredygtig udvikling. Samtidig er vi tilfredse med at overgå vores mål for finansiering lidt før tid, siger Sebastian Peck, partner i Kompas.

Realdania vil især bidrage med viden og ekspertise om investeringer i byggebranchen, ifølge Kompas.

– Vi ser frem til sammen med Kompas at understøtte den nødvendige transformation, så nye løsninger finder vej til praksis og skaber reel forandring, siger Kenneth Lillelund Winther, investeringsdirektør i Realdania.

Ingen national investeringsfordel

Missionen med Kompas er at investere i innovative teknologier og forretningsmodeller, der kan implementeres i praksis.

– Vi arbejder på at forstå de operationelle gnidninger, der hæmmer transformationen i alt fra ældre infrastruktur til komplekse købsprocesser. Når vi investerer i at løse konkrete problemer, sikrer vi, at løsningerne virker i praksis og kan skaleres, siger Sebastian Peck fra Kompas.

Læs også

Søg nu: Realdania støtter “mødesteder” med op til 125 mio. kroner

Det behøver på ingen måde være på tværs af Atlanten, men kan også være i lokale, danske virksomheder. Det kræver dog, at de lever op til samme høje krav til effektivitet, risikohåndtering og lavere udledning, oplyser Kompas.

I fond I blev der investeret 1,1 mia. kr., hvor to danske virksomheder – Again og Treble – var blandt investeringerne.

Relateret indhold