Boligmarkedet oplevede både akutte symptomer senfølger af corona-epedimien. Sådan kan udviklingen i antallet af singlehusstande måske tolkes.
I årene op til pandemien brød ud herhjemme i foråret 2020 var der en stabil, men afdæmpet vækst i hvor mange, der valgte at bo helt alene. herefter er det sket et markant skifte, viser tal fra Danmarks Statistik.
Fra 2018 til 2019 steg antallet af singlehusstande med 11.410, mens der fra 2019 til 2022 kom 18.379 flere singlehusstande til. I årene under Corona fra 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022 har stigningerne været på hhv. 25.812 og 28.237 singlehusstande.
Gennem årene er der således både blandt mænd og kvinder kommet over lidt over 40.000 nye singlehusstande til, så der i dag er 1.106.000 husstande, som er beboet af en enkelt beboer.
Det gode bud er corona
Ejendomsmæglerkæden Estate har kigget nærmere på tallene og mener, at det er corona, der har skubbet til udviklingen.
-Det er nogle markante stigninger, vi har set under pandemien, hvor bemærkelsesværdigt mange har valgt at bo for sig selv i forhold til, hvad vi har været vant til, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Estate.
– Vi har endnu ikke det fulde billede, men et godt bud kan være, at de lange nedlukninger kan have skabt øget pres mellem personerne i mange af landets husstande, så konsekvensen har været, at man har valgt at flytte fra hinanden,
Brug for små og billige lejligheder
I Estate mener man, at de mange singler er blandt årsagerne til det store pres, der har været på boligmarkedet under Corona med et rekordhøje antal bolighandler.
– Presset på boligerne stiger, når mange vælger kun at bo en person i en bolig. Det kræver alt andet lige flere boliger, og i visse områder af landet, især i de store byer, er der i forvejen knaphed på boliger, så det kan også være med til at forklare, hvorfor efterspørgslen steg så meget, ligesom priserne også gjordet det i 2021, siger Peter J. Mattsen.
Ifølge Peter J. Mattsen bør det stigende antal singlehusstande være et signal, man skal være opmærksom på, når der planlægges fremtidigt byggeri.
-Den primære boligmasse er bygget efter større husstande. I forhold til antallet af singlehusstande er der ikke nok mindre boliger. Udviklingen har været stigende længe, så vi bør nok tænke flere mindre boliger ind, som egner sig til små husstande, hvor man typisk også har en tilsvarende lavere husstandsindkomst. Som ejendomsmæglere kan vi i hvert fald garantere, at der er et stærkt marked for mindre boliger, der Peter J. Mattsen.