MIPIM Award til psykiatrisygehus

Region Sjælland og Vilhelm Lauritzen kom på scenen til hæder for byggeriet Gaps i Slagelse.
Alle vinderne af MIPIM Awards 2017 blev hædret ved en ceremoni i Cannes torsdag aften. Foto: D'HALLOY - IMAGE & CO.
Alle vinderne af MIPIM Awards 2017 blev hædret ved en ceremoni i Cannes torsdag aften. Foto: D'HALLOY - IMAGE & CO.

Torsdag aften var der MIPIM-hæder til byggeriet Gaps, Nyt Psykiatrisk Hospital i Slagelse.

Byggeriet blev nemlig tildelt en MIPIM Award i kategorien “Best Healthcare Development’. Det er opført af Region Sjælland og tegnet af Vilhelm Lauritzen Architects og Karlsson Architects.

– Vi er naturligvis utroligt glade for at få den anerkendelse. Der er fortsat meget stort fokus på sundhedsbyggeri og helende arkitektur, hvor man i tiltagende grad fokuserer på patienterne frem for udelukkende på institutionen. Man ser med andre ord på sundhedsbyggeri ud fra en menneskelig skala, og det udmønter sig i nogle smukke og sanselige bygninger. Disse værdier er om noget manifesteret i Gaps, og det er en MIPIM Award i høj grad med til at understrege, siger Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Flere danske nomineringer

I alt blev der uddelt 12 Awards – hvoraf den ene var Juryens Specialpris – og der var såmænd danske nomineringer i flere af disse. Således var By & Havns P-hus Lüders i Nordhavn, tegnet af JAJA Architechts og Årstiderne Arkitekter, med i kategorien ‘Best Refurbished Building.

I kategorien ‘Best Futura Projekt’ var Christiansholm (Papirøen), tegnet af COBE og udviklet af Danica Ejendomme, Unionkul Ejendomme, Nordkranen samt By & Havn, ligeledes nomineret.

Desuden var der dansk islæt i det tyske projekt med Siemes Hovedkvarter. Det er nemlig tegnet af danske Henning Larsen Architects.

Men det altså ‘blot’ til en enkelt dansk Award.

Der var fire nominerede i hver af de 11 kategorier.

Se alle vinderprojekterne her.

Man ser med andre ord på sundhedsbyggeri ud fra en menneskelig skala, og det udmønter sig i nogle smukke og sanselige bygninger. Disse værdier er om noget manifesteret i Gaps, og det er en MIPIM Award i høj grad med til at understrege.

Relateret indhold