Dansk Miljøanalyse opruster

Klassiske miljøanalyser bliver nu suppleret af rådgivning af private kunder og større bygherrer.
Dansk Miljøanalyse har taget hul på omfattende miljøscreening i Carlsberg Byen.
Dansk Miljøanalyse har taget hul på omfattende miljøscreening i Carlsberg Byen.

Dansk Miljøanalyse har gennemgået en oprustning indenfor nedrivning og renovering, og de har netop taget hul på omfattende miljøscreening i Carlsberg Byen.

– Det seneste år er vi gået fra syv til ti fuldtidsansatte, og vi er ved at lægge sidste hånd på projektering af en udvidelse, der vil fordoble vores faciliteter på domicilet i Vedbæk. Dermed er vi klar til at skrive et nyt kapitel i firmaets historie – et kapitel, hvor vi varetager rollen som miljørådgivere igennem hele processen på både større og mindre sager.

Vi vil med forøget styrke være med til at sætte den miljømæssige dagsorden, når det gælder håndtering af bygge-/anlægsaffald samt miljøskadelige stoffer.

Kristoffer Kampmann ejer og direktør i Dansk Miljøanalyse

Ordene falder fra Dansk Miljøanalyses ejer og direktør, Kristoffer Kampmann, som tre år efter at have købt den virksomhed, hans far startede i 1986, har gennemført første etape i en planlagt opgradering, der skal ruste firmaet til fortsat vækst som rådgivnings- og udviklingsaktør på markedet for miljøanalyser.

– Vi vil med forøget styrke være med til at sætte den miljømæssige dagsorden, når det gælder håndtering af bygge-/anlægsaffald samt miljøskadelige stoffer. Ambitionen er over de kommende år gennem målrettet rekruttering af yderligere miljømedarbejdere at styrke vores kompetencer inden for byggeteknik, indeklima og arbejdsmiljø. Dansk Miljøanalyse vil som hidtil have klassiske analyser af miljøskadelige stoffer i fokus, men vi vil samtidig med forøget styrke gå ind på markedet som rådgivere af både private kunder og større bygherrer i forbindelse med nedrivning eller renovering, siger Kristoffer Kampmann.

Opgør med gamle dogmer

Hans fokus er at skabe en virksomhed, som er klædt på til at miljørådgive “hele vejen rundt” og igennem hele forløbet.

– Vi er det “unge hold” og kommer med den energi og iderigdom, som det medfører. For at kunne spare bygherre for udgifter og spildtid i deres byggeprocesser og for at spare samfundsmæssige miljøomkostninger må vi bryde med traditionen om, at miljødelen opdeles på alle rådgivningsprocesser. Miljødelen er blevet så kompleks, at man bliver nødt til at have en gennemgående specialistrådgiver på helt fra ide- og projekteringsfase til det endelige færdige resultat – ellers går der vigtig og dyrebar viden til spilde i overdragelserne. Ved at have en miljømæssig totalregistreret bygning eller bygningsportefølje og en plan for håndtering af affald og materialer kan man opnå massive besparelser både tids-, penge- og miljømæssigt før, under og efter processen, konstaterer Kristoffer Kampmann.

Dansk Miljøanalyse beskæftiger ti medarbejdere. Ordrebogen tæller blandt andet miljøanalyser for Carlsberg Byen og boligselskabet Sortemosen i Herlev, der i øjeblikket renoveres i samarbejde med blandt andre Rambøll og Ole Jepsen.

Relateret indhold