Snart byggestart på anden etape af Teglholm-byggeri

Efter en gennemført første etape sætter Arkitektgruppen og NREP nu anden og sidste etape af projektet Teglhusene til salg.
Byggeriet af Teglhusene igangsættes i løbet af foråret. Visualisering: Årstiderne Arkitekter.
Byggeriet af Teglhusene igangsættes i løbet af foråret. Visualisering: Årstiderne Arkitekter.

I løbet af foråret igansættes endnu et byggeri på Teglholm i Københavns sydhavn. Denne gang drejer det sig om anden og sidste etape af karrebyggeriet Teglhusene

Årstiderne Arkitekter har tegnet projektet Teglhusene, som er kendetegnet ved stor variation i lejlighederne, der er i flere størrelser mellem 72 og 180 kvadratmeter. Boligerne er indrettet i to plan eller med skrå vinkler, med mulighed for anderledes indretning, som passer ind i miljøet i det gamle industrikvarter.

Teglhusene er et unik projekt, der tilbyder forskellige måder at bo på.

Udviklingsdirektør Tony Christrup Arkitektgruppen

Først på Teglholm

Byggeriet opføres af Arkitektgruppen og NREP i et joint venture. Arkitektgruppen har erfaring med at bygge i området, hvor virksomheden for nylig har afleveret et projekt med 123 lejeboliger på naboholmen Sluseholmen, hvor man også er i gang med endnu et lejeboligprojekt for pensionsselskabet Danica.

Teglhusene bliver den første bygning, man møder når man kører over Teglværksbroen. Det bliver en markant bygning med god beliggenhed hvor hovedparten af lejlighederne har udsigt til kanalerne.

– Vi er glade for at kunne være med til at videreføre projektet på Sluseholmen og synes Teglhusene er et unik projekt, der tilbyder forskellige måder at bo på. Her er både plads til de helt unge, børnefamilierne og de lidt ældre, der er trætte af at holde hus og have, siger udviklingsdirektør Tony Christrup fra Arkitektgruppen.

Teglhusene bliver den første bygning, man møder når man kører over Teglværksbroen.
Teglhusene bliver den første bygning, man møder når man kører over Teglværksbroen.

Relateret indhold