Den 4. oktober 2017 løftes sløret for vinderen af årets danske skolebyggeri – en pris, der i år uddeles for femte år i træk af konsulenthuset Nohrcon. Og det bliver enten Langenæs Børneby, FlowFactory, Copenhagen International School Nordhavn, Katrinedals Skole eller Spurvelundskolen, der løber med sejren. Det står klart, efter afsløringen af de fem nominerede.
Folkeskolereform, nedslidte klasselokaler og dårligt indeklima dominerer med jævne mellemrum dagsordenen, når det handler om skolernes fysiske omgivelser. I det lys bliver de fem nominerede præsenteret som bud på fremtidens skole.
Kravene for at deltage er, at projektet skal være åbnet i løbet af skoleåret 2016/2017 eller til skolestart 2017. Byggeriet skal have et areal på min. 400 m2 og være opført i Danmark.
Udvælgelseskomitéen har lagt op til, at deltagerne både kan være et spændende nybyggeri, et ombygnings-, tilbygnings- eller renoveringsprojekt – og at projekterne kan være alle typer af undervisningsbyggeri og ungdomsskoler og videregående skoler.
De nominerede er:
Langenæs Børneby, Aarhus
Projekt afsluttet: August 2017
Type: Tilbygning
Areal: 2.700 m²
Anlægssum: 46 mio. kr.
Bygherre: Aarhus Kommune
Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter (totalrådgiver)
Ingeniør: Orbicon
FlowFactory (VUC), Haderslev
Projekt afsluttet: Oktober 2016
Type: Nybyggeri
Areal: 1.700 m2
Anlægssum: Ca. 35 mio. kr.
Bygherre: VUC Syd
Arkitekt: ZENI Arkitekter
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: Bo Michelsen A/S (hovedentreprise)
Inventarleverandør: Holmris, WO Interior, Kontor Syd
Copenhagen International School Nordhavn, København
Projekt afsluttet: Januar 2017
Type: Nybyggeri
Areal: 26.000 m2
Anlægssum: 600 mio. kr.
Bygherre: Ejendomsfonden Copenhagen International School (ECIS)
Arkitekt: C.F. Møller
Ingeniør: Niras
Entreprenør: Per Aarsleff (hovedentreprenør)
Landskab: C.F. Møller Landscape
Katrinedals Skole, Vanløse
Projekt afsluttet: Juni 2017
Type: Nybyggeri og renovering
Areal: Nybyggeri ca. 3.500 m² / renovering 6.000 m²
Anlægssum: 103,5 mio. kr.
Bygherre: Københavns Kommune
Arkitekt: JJW Arkitekter (totalrådgiver)
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S
Landskab: BOGL/PK3 Landskab
Spurvelundskolen, Odense
Projekt afsluttet: August 2016 (skoledelen)
Type: Om- og tilbygning
Areal: 700 m² (skoledelen)
Anlægssum: 16,1 mio. kr. (skoledelen)
Bygherre: Odense Kommune
Arkitekt: RUM (totalrådgiver)
Ingeniør: Henry Jensen A/S, Rådgivende Ingeniører
Akustik: Ecophon