Idé: Tag en svømmetur på Notre Dame

Der er mange, som gerne vil være en del af genopførelsen af det brændte Notre Dame i Paris. Nogle forslag er lidt vildere end andre.
Spir og tag skal ikke genopbygges, men erstattes af en stor swimmingpool. Visualisering: UMA.
Spir og tag skal ikke genopbygges, men erstattes af en stor swimmingpool. Visualisering: UMA.

Det skabte overskrifter i hele verden, da den ikoniske katedral Notre Dame i Paris var udsat for en voldsom brand i april. Siden er det strømmet ind med millioner af euros til genopbygningen, ligesom arkitekter verden over gerne vil bidrage med den omfattende renoveringsopgave.

Der kan findes en del forslag rundt omkring fra diverse tegnestuer. Et af de mere opsigtvækkende er et forslag fra den svenske tegnestue Ulf Mejergren Architects, UMA.

Svenskerne mener, at der er for meget fokus på at genskabe det sammenstyrtede spir fra det 19. hundrede. UMA synes, katedralen ser meget bedre ud uden både spiret og det høje tag.

Istedet vil de anlægge en stor korsformet swimmingpool.

En kølig dukkert på en varm sommerdag med udsigt ud over Paris' hustage lyder ikke værst. Visualisering: UMA.
En kølig dukkert på en varm sommerdag med udsigt ud over Paris’ hustage lyder ikke værst. Visualisering: UMA.

Relateret indhold