Huller i vejen, der fikses af sig selv. Bygninger, der fungerer som store batterier.
Det er to af de egenskaber, som den ’levende cement’ har, og som kan blive udbredt i byggebranchens, ifølge Aalborg Universitet.
I en ny videnskabelig artikel præsenterer Qi Luo den levende cement. Det er et byggemateriale designet til at huse mikroorganismer med nyttige egenskaber.
Aalborg Universitet holder optagelsesniveauet på ingeniøruddannelserne
– Hvis vi fra starten designer cementen til at være levested for mikroorganismerne, kan vi tilføre flere nye mikroorganismer og deres brugbare egenskaber til cementen. Det kan for eksempel være mikroorganismer, der danner kalkaflejringer, når de får vand på sig, og på den måde skaber et fast materiale ud af vand. Det vil reelt betyde selvreparerende cement, Qi Luo fra Aalborg Universitet.
Udadtil og i praksis vil det ligne og fungere, som den cement, branchen bruger i dag. Men den er altså i levende.
Qi Luo og kollegaer har tidligere demonstreret et koncept for en biologisk cement-type, hvor mikroorganismer gjorde det muligt at lagre og frigive energi i et cementbaseret materiale. Ved hjælp af særlige elektroaktive bakterier fungerede cementen altså som et batteri.
Cement skal gentænkes
Den cement, vi bruger i dag, har ikke bare et højt CO2-forbrug for at producere, den er er også svært miljø for levende organismer, ifølge forskeren.
Det er dog langt fra umuligt at bruge den nuværende cement til projektet.
– Vi har set gode resultater med at tilføre mikroorganismer til den cement, vi allerede har i dag, sig Qi Luo.
Nyt projekt: Bygninger skal kunne skilles ad og bruges igen
Men den nuværende cement har høj pH-værdi og manglende næringsstoffer. Derfor er det nødvendigt at ændre cementens struktur, så der bliver plads til liv, mener han.
Traditionelt har forskningen fokuseret på, om mikroorganismer kan overleve i cement. Konceptet om levende cement vender dette spørgsmål på hovedet og spørger i stedet, hvordan cement kan designes til aktivt at understøtte og samarbejde med mikroorganismer.
Det kan blandt andet ske ved at tilpasse strukturer, fugtforhold og kemiske miljøer, så de understøtter biologisk aktivitet, oplyser Aalborg Universitet.
Vel at mærke uden at gå på kompromis med de kvaliteter som har gjort cement til det foretrukne byggemateriale over hele verden.
