SMVdanmark: Godt at ny bogføringslov giver tid til digital omstilling

Ny bogføringslov betyder, at de fleste virksomheder fremover skal leve op til nye krav om digital bogføring. Men loven bliver indført løbende og giver dermed mindre virksomheder tid til at tilpasse sig, lyder det fra SMVdanmark.

Den nye bogføringslov, der netop er blevet vedtaget i Folketinget, vil på sigt betyde, at alle virksomheders kvitteringer, bilag og papirer, der er relevante for regnskabet, skal scannes og opbevares digitalt.

Det vil kræve ressourcer for mindre virksomheder, men loven er bedre end frygtet, da det er altafgørende, at loven giver nok tid til at omstille processerne ude i virksomhederne og giver mulighed for at søge støtte til digitaliseringen, inden den træder i kraft. Det har vi kæmpet for, og det er glædeligt, at loven tager de hensyn, siger han.

Stadig en meget lav omsætningsgrænse

Regeringen havde med det første udkast til bogføringsloven oprindeligt lagt op til, at alle virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. allerede fra starten af næste år skulle digitalisere deres bilag og opbevare dem digitalt. Men den endelige lov træder tidligst i kraft den 1. januar 2024 for anparts- og aktieselskaber og tidligst i 2026 for personligt ejede virksomheder.

Samtidig viderefører man puljen, der giver støtte til digitalisering af bogføringen som en del af SMV:Digital, og grænsen sænkes, så virksomheder med 1 årsværk kan få støtte, hvor kravet i dag er 2 årsværk.

Så alt i alt er det en lov, der er til at leve med. Når det er sagt, så er 300.000 kr. stadig en meget lav omsætningsgrænse. Men vi håber, at regeringens løfter om administrative besparelser kan kompensere for dette, og det arbejde kommer vi i hvert fald til at følge tæt.

Skal ikke tvinges til dyrere løsninger

En af vores største bekymringer er, hvordan markedet for bogføringsløsninger vil udvikle sig.

Det er helt centralt for os, at den her lov ikke tvinger de mindste selvstændige ud i dyre løsninger og dermed øger de administrative byrder ved at drive virksomhed i Danmark. Derfor vil vi nøje følge med i, om der også i fremtiden vil være gratis digitale bogføringsløsninger til rådighed for de mindste virksomheder, som tilfældet er i dag, og som mange små selvstændige benytte.

God mulighed for at hive i håndbremsen

Efter blandt andet vores ønske er det nu aftalt som en del af loven, at der skal være en solid evaluering i god tid inden 2026, hvor det skal belyses, om der stadig er gratis-løsninger til rådighed, og hvordan implementeringen er gået. Her har politikerne mulighed for at justere loven, så den alligevel ikke træder i kraft for de personligt ejede virksomheder i 2026, ligesom man kan hæve omsætningsgrænsen fra de 300.000 kr., så de mindste virksomheder ikke bliver omfattet.

For hele forudsætningen for bogføringsloven er, at den i sidste ende skal gøre det lettere for virksomhederne, og vi er derfor rigtig glade for, at politikerne nu har fået mulighed for at hive i håndbremsen, hvis det viser sig, at de negative konsekvenser er alt for store.

Relateret indhold