Modulbyggeri i træ overrasker: Meget lav CO2-påvirkning

To rapporter fra Build sammenligner eksisterende træbyggerier i Danmark, og her udmærker modulbyggeri i træ sig med lav klimapåvirkning målt på CO2-udledning - hvilket ikke er en selvfølge.
Bofællesskaberne Skråningen I og II i Lejre udmærker sig ved et resultat på omkring 5,1 og 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år, når man ser på bygningernes klimapåvirkning på en periode over 50 år. Udspillet til den frivillige CO2-klasses grænseværdi er på otte. Foto: Skandi Byg.
Bofællesskaberne Skråningen I og II i Lejre udmærker sig ved et resultat på omkring 5,1 og 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år, når man ser på bygningernes klimapåvirkning på en periode over 50 år. Udspillet til den frivillige CO2-klasses grænseværdi er på otte. Foto: Skandi Byg.

Instituttet Build på Aalborg Universitet har for nyligt udgivet to rapporter med det formål at give byggebranchen et indblik i eksisterende træbyggerier i Danmark og være kilde til læring for andre i branchen, som ønsker at bygge i træ.

I ‘Erfaring fra 20 træbyggerier – eksisterende træbyggerier 2021’ og ‘Klimapåvirkninger fra 20 træbyggerier – LCA på eksisterende træbyggerier’ dokumenterer forskerne bag blandt andet klimaregnskabet for 20 træbyggerier ved brug af livscyklusanalyser (LCA). Og i begge rapporter udmærker modulbyggeri i træ sig med lave klimapåvirkninger:

– Ud fra undersøgelserne kan vi se, at modulbyggeri i særlig grad er en byggemetode, der ikke alene er optimeret i forhold til brugen af ressourcer og materialer, men som også sikrer en økonomisk gevinst, siger Alexandra Wittchen, der er videnskabelig assistent på Instituttet Build og medforfatter til de to rapporter.

Hun tilføjer:

– Modulbyggerne har over en længere periode formået at optimere byggeriet hele vejen rundt ved at optimere på byggeprocesser og materialeforbrug, hvilket kan være medårsag til de lave CO2-påvirkninger.

Træ ikke lig med lav klimapåvirkning

Scandi Byg har i flere år arbejdet med livscyklusanalyser i sine byggerier, og siden den frivillige CO2-klasse blev lanceret, har modulproducenten haft en klar ambition om at leve op til de strenge krav.

– Vi har i mange år arbejdet målrettet med livscyklusanalyser, og det giver i høj grad pote i forhold til at nedbringe CO2-udledningen ved nybyggeri, siger adm. direktør hos Scandi Byg, Christian Halken, fortsætter:

– Vi er allerede langt fremme i forhold til at bygge så miljøvenligt som overhovedet muligt, men vi vil fortsat arbejde på at sætte standarden for fremtidens træbyggeri – for vi kan og skal have endnu flere klimavenlige byggerier i Danmark.

Og arbejdet har båret frugt. I hvert fald, hvis man skal tro de to rapporter, hvor det fremgår, at blandt andre Scandi Byg har hele fire træbyggerier med, som ikke kun overholder de kommende obligatoriske grænseværdier i bygningsreglementet, men også de skærpede grænseværdier i den frivillige CO2-klasse:

– Flere af de undersøgte træbyggerier har lave klimapåvirkninger, men variationen i klimapåvirkningen er stor. Det fortæller os, at en bygning ikke nødvendigvis har en lav klimapåvirkning, blot fordi der anvendes træ i de bærende konstruktioner. Men det er bygningens helhed og dermed både udformningen og det øvrige materialevalg, der har afgørende betydning for byggeriets klimavenlighed. Her har også isoleringsmateriale og fundament stor betydning, siger Alexandra Wittchen.

Hun fortæller videre, at Build arbejder på at udvide datagrundlaget for at kunne sige noget mere eksakt om hvilke konstruktionsprincipper, man bør arbejde med for at reducere klimapåvirkningen yderligere. Derfor er man ved at indhente data på yderligere bygningscases samt gå endnu mere i dybden med de 20 bygningscases, man allerede har indhentet data på.

Relateret indhold