Herningensere vinder skolebyggeri i Herlev

Hovedentreprisen på Herlev Byskole er med karakteren 9,7 vundet af JFP Murer & Tømrer, der udmærker sig på materialevalg og æstetik.
Rendering: Friis Andersen Arkitekter.
Rendering: Friis Andersen Arkitekter.

Der skal bygges en ny skole i Herlev, hvor kommunen har peget på et firma fra Herning til at varetage entreprisen.

Opgaven omfatter både renovering af Herlev Byskole samt opførelse af en helt ny daginstitution i tilknytning til skolen. Renoveringen er på 2550 kvadratmeter og omfatter skolens fagfløj, personalefaciliteter samt en generel optimering af de fysiske rammer.

Den nye institution bliver på 1148 kvadratmeter og opføres i umiddelbar tilknytning til skolen.

Renoveringen foregår i fire etaper og i fem bygninger. Det kræver nøje planlægning, idét eleverne flyttes rundt efterhånden, som de forskellige etaper bliver færdige. Samtidig udføres dele af arbejderne i sommerferien 2021, hvor eleverne ikke er på skolen.

Herlev Byskole og den nye institution skal stå klar i april 2022.

Relateret indhold