En ny frivillig bæredygtighedsklasse er landet

Hos Dansk Byggeri havde man dog gerne set, at flere af anbefalingerne fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren var blevet brugt.
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Fremtiden er grøn, også for bygge- og anlægsbranchen, der fredag fik en ny frivillig bæredygtighedsklasse. Den skal sikre, at nye bygninger bygges med eksempelvis grønnere og mere bæredygtige byggematerialer, ligesom også byggeprocessen, vedligeholdelsen og driften skal være mere klimavenlig.

– Det er rigtig godt, at boligminister Kaare Dybvad Bek nu fremlægger en frivillig bæredygtighedsklasse, der har rod i det arbejde, bygge- og anlægsbranchen selv leverede, da vi skulle pege på, hvordan vi kunne får mere bæredygtigt byggeri. Det er fornuftigt, at ministeren vil iværksætte en række testforløb og lade et panel bestående af ministeriet og byggebranchen evaluere projekterne. På den måde kan vi gøre de fine ord til praktisk virkelighed i stor skala, så Danmark kan stadfæstes som et foregangsland, når det kommer til bæredygtigt byggeri, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Lang tid undervejs

Bygge- og anlægsbranchen fremlagde allerede tilbage i 2018 et forslag til en frivillig bæredygtighedsklasse, der med ni forskellige parametre skulle sikre udvikling af mere bæredygtige byggerier. Den frivillige bæredygtighedsklasse blev igen foreslået af branchen i Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, der fremlagde sin rapport i marts måned i år.

Hos Dansk Byggeri havde man derfor gerne set, at ministeren havde brugt flere af anbefalingerne fra klimapartnerskabet.

– I bygge- og anlægsbranchen er vi klar til at gå endnu længere, end den nye frivillige bæredygtighedsklasse lægger op til. Vi så gerne, at ministeren allerede nu indførte anbefalingen fra klimapartnerskabet om CO2-regnskaber for alle bygninger gældende fra 1. januar 2021. Det ville skabe et meget større incitament til at få skabt de nødvendige data og få udviklet de nødvendige dokumentationsværktøjer, siger Michael H. Nielsen, som med de greb ønsker at skabe et validt grundlag for at kunne indføre egentlige kravværdier.

– Hvis vi virkelig skal rykke på klimadagsordenen, bør vi i løbet af kort tid blive i stand til at stille et ambitiøst CO2-krav til byggerier. Det ser vi gerne, at man arbejder videre med i ministeriet, så vi kan nå klimamålene om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og et CO2-neutralt Danmark i 2050, siger Michael H. Nielsen.

Grænseløs bæredygtighed

Indtil nu har der ikke været nogen klar grænse for, hvornår man kunne kalde sit byggeri for bæredygtigt, men det kommer der i den nye bæredygtighedsklasse, hvor man skal levere på ni forskellige bæredygtighedsparametre.

– Danmark har taget et vigtigt skridt i retning af at skabe en bæredygtig og grøn udvikling af den danske byggebranche. Det er et skridt, der får stor betydning for de kommende års udvikling i Danmark, men også et skridt, der kan virke til inspiration for andre lande, der skal gå den grønne vej i fremtiden, siger direktør Michael H. Nielsen.

Relateret indhold