Kommunale opgaver bliver også til lærepladser

Vi ser ind i en fremtid, hvor det bliver sværere for eleverne på erhvervsuddannelserne at få praktikpladser.
Mads Raaschou er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Foto: Dansk Byggeri.
Mads Raaschou er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Foto: Dansk Byggeri.

Coronakrisen har mange konsekvenser. En af dem er, at vi ser ind i en fremtid, hvor det bliver sværere for eleverne på erhvervsuddannelserne at få en praktikplads. For når virksomhederne har færre opgaver, må de helt naturligt skære ned på både antallet af medarbejdere og lærlinge.

Det betyder dog ikke, at der ikke bliver brug for flere med en erhvervsuddannelse på den lange bane. Her vil der nemlig blive mangel på unge med et svendebrev ? det gælder ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen. Derfor er det en kærkommen håndsrækning, når kommunerne melder ud, at de vil fremrykke byggeprojekter, så virksomhederne forsat kan holde alle ansatte i arbejde. Lige nu er der alene her i hovedstadsområdet 292 unge mennesker på grundforløb 2 til uddannelsen som tømrer eller murer, og som derfor inden sommerferien får brug for en læreplads. Det er blot to af de fag, hvor coronakrisen sætter pres på antallet af lærepladser.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne fortsætter med at fremrykke opgaver, og det er altafgørende, at de hurtigt kommer ud til virksomhederne. Lange beslutningsprocesser og sagsbehandlingstid gør, at lærlinge såvel som ansatte i mellemtiden risikerer at stå uden arbejde, og at det næste hold elever får sværere ved at finde en læreplads.

Kære kommuner, tak fordi I fremrykker opgaver, men jo hurtigere I kan få opgaverne ud til virksomhederne, jo flere lærepladser og arbejdspladser kan vi redde.

Relateret indhold