Dorch & Danola har vokseværk

Værktøjsforhandleren fra Odense, Dorch & Danola, har udvidet med endnu et opkøb. Denne gang er det drejning- og maskinforhandleren Sminge Inventar & Maskiner, der blev tilføjet.
Efter opkøbet af Sminge er der lagt til på flere fronter. Det gælder viden, erfaring og produkter inden for trædrejning. Foto: Dorch & Danola.
Efter opkøbet af Sminge er der lagt til på flere fronter. Det gælder viden, erfaring og produkter inden for trædrejning. Foto: Dorch & Danola.

Markedsandelen inden for trædrejning og finere træarbejde er vokset for Dorch & Danola, som pr. 1. februar har overtaget den lille trædreje-, maskin- og specialforretning fra Silkeborg, Sminge Inventar & Maskiner. Sminges inventar, butik og leverandøraftaler bliver dermed integreret som en del af den fynske værktøjsforhandler.

I starten af februar rykkes inventaret til Dorch & Danolas butik i Odense, hvor der i fremtiden vil blive indrettet en specialafdeling med fokus på finere træarbejde. Her vil den tidligere ejer af Sminge Inventar & Maskiner, Allan Olesen også være tilknyttet på deltid, hvor han blandet andet vil stå med trædrejning.

– Allan medbringer en masse erfaring inden for blandt andet trædrejning og vi ser det derfor som et kæmpe plus, at han bliver en del af Dorch & Danola, udtaler Gorm Sandberg, ansvarlig for Marketing, Kommunikation & E-commerce.

Med Sminge Inventar og Maskiner som en del af folden, inklusiv leverandøraftaler og nye mærker, vil der blive oprettet en specialafdeling med fokus på træarbejde og ?drejning.

Her vil der blive samlet flere af de mærker Sminge medbringer, blandt andet Vicmarc og Hamlet, men også eksisterende mærker fra Dorch & Danola, som inkluderer blandt andet Axminster, JET og Stubai. Alt sammen produkter med fokus på kreativt træarbejde.

– Det er tanken, at træentusiasterne kan gå ned i den nye afdeling og få alt specialudstyr og håndværktøj ét sted. Alt lige fra drejebænke til drejejern bliver samlet i den nye afdeling, siger Gorm Sandberg.

Relateret indhold