Danskerne køber sig til flere og flere serviceydelser for at frigøre tid til andre ting. Og Bauhaus har forstået at kapitalisere på de nemme løsninger og produkter, som giver plads til andre aktiviteter end de praktiske. Det har nemlig betydet, at man har succes med konceptet Montageservice, siger Martin Knappe, der er leder af Montageservice:
– Folk har ikke de brede kompetencer længere, men bliver mere specialiserede indenfor deres egne områder og har derfor brug for hjælp til praktiske opgaver. De vil hellere arbejde nogle timer mere og så betale sig fra reparationer og vedligehold i hjemmet, forklarer han.
Når kunderne køber en vare i Bauhaus, kan de bestille montering ved kassen. Bauhaus tager sig af alt det praktiske og administrative med at kontakte lokale håndværkere og indhente tilbud. Kunden får en fast pris og overlader ansvaret til Bauhaus, der er garant for både pris og garanti på det udførte arbejde.
Godt for Lise og Karl-Heinz
Lise og Karl-Heinz Sterlein fra Greve købte badeværelsesmøbler, håndvask, spejl med lys i Bauhaus og fik det hele monteret af lokale håndværkere, der kunne udføre alle de nødvendige opgaver på én gang, fortæller Lise Sterlein:
– Det fungerede så godt! Og vi var glade for kun at skulle gå et sted hen og lade Bauhaus stå for det hele. Måske kunne vi have undersøgt om, vi kunne få monteringen billigere et andet sted, men når det glider så fint, er der ingen grund til det! Min mand har altid arbejdet meget, så derfor har vi betalt os fra den slags arbejde. Så er du også sikker på, at det er i orden – og du kan brokke dig, hvis der er noget i vejen.