I 2017 blev der for første gang publiceret en videnskabelig artikel, der benchmarker byggeri op imod de planetære grænser. Det vil sige, hvordan og hvor meget miljøpåvirkningen fra byggeriet overskrider grænserne for, hvad Jordens økosystemer kan holde til.
Artiklen tog udgangspunkt i standardiserede danske parcelhuse, og konklusionen var, at hvis vi skal tage hensyn til de planetære grænser, når vi bygger, så skal byggeriets klimabelastning sænkes med mere end 90 %.
Én af medforfatterne til den videnskabelige artikel var Steffen Pedersen, der er ny professor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet.
Han mener, at en sådan reduktion kræver en reformation af byggeriet – og samfundet – og at det først og fremmest kalder på et fornyet fokus på udvikling inden for et samfund og en branche, der primært handler, når der fra politisk side skabes nye rammebetingelser:
– Den politiske strategi for bygningers miljøpåvirkning er groft sagt at sætte barren så lavt, at alle kan være med, og så gøre det klart, at barren sættes op med 25 % hvert 5. år.
Videre fortæller han, at denne strategi historisk set har bragt nye bygningers energiforbrug per kvadratmeter ned, at pointerer, at strategien har vist sig ikke at være god for Jordens økosystemer:
– Grænsen for klimaforandringer er overskredet, og vi lever i dag med en markant risiko for katastrofale klimatiske forandringer blandt andet på grund af en forfejlet byggepolitik. Skal vi gøre et forsøg på at rette op på dette, kræver det i den grad udvikling gennem et oprigtigt samarbejde på tværs af branchen, baseret på en langt højere grad af investering fra byggebranchen i byggeforskningen på universiteterne.
Skal væk fra ‘læring på projekterne’
Steffen Pedersen, der i 2011 blev adjunkt på Ingeniørhøjskolen i Aarhus (i 2012 fusioneret med Aarhus Universitet), mener, at vi skal ændre vores kultur fra at være erfaringsbaseret ‘læring på projekterne’ til at blive en branche, der udvikler og trækker på viden forankret på den fælles samfundsinstitution, som universiteterne er.
– Jeg indså hurtigt i af starten af min karriere, at et stærkt samarbejde mellem universitetet og praksis fører til nye forretningsmuligheder og bedre byggeri.
Han tilføjer, at det har været vigtigt for ham at være et bindeled mellem de to lidt anderledes verdener, og at det stadig er det, når hans studerende eksempelvis laver specialeprojekter:
– Projekter med implementering af forskningsresultater i praksis skal forløbe med inddragelse af virksomheder, så projektet ikke bare bliver en rapport på en hylde. Samspillet mellem videninsitutioner og erhverv er meget vigtigt, det skaber værdi begge veje, og det må ikke undervurderes. Særligt ikke nu og i fremtiden, hvor vi sammen skal gøre en forskel.
Manglende fokus på at driftsoptimere det eksisterende byggeri
Professoren blev færdiguddannet civilingeniør fra DTU i 2005 med speciale i bygningers indeklima og energiforhold. Han kom ud fra universitetet, og direkte ud til en virkelighed, hvor EU satte energiforbrug i bygninger på agendaen med et direktiv, der skulle stramme op for bygningers energieffektivitet.
Siden er der skruet mere og mere på netop den knap, og efterhånden er byggeriets miljøbelastning også kommet i fokus. Og med krigen i Ukraine og den globale forsyningskrise er energi atter i skarpt fokus.
– Lige nu er der et stort fokus på miljøbelastning fra ‘up-front carbon’ – altså her-og-nu-CO2-udslippet, når vi bygger nyt. Det er meget vigtigt at få den belastning nedbragt, men vi må ikke glemme miljøbelastningen i de efterfølgende mange års drift.
Han uddyber:
– Hvis vi brugte lige så mange kræfter på at driftsoptimere det eksisterende byggeri, som vi lige nu gør på materialerne ved nybyggeri, så vil vi kunne reducere vores miljøbelastning fra bygninger markant og meget hurtigt. Nybyggeri – uanset hvor meget vi nedbringer materialernes miljøbelastning – vil altid øge miljøbelastningen. Jeg foreslår, at vi som branche går sammen og begynder at fokusere på løbende udbedring af fejl og mangler i det eksisterende byggeri. Det giver ægte CO2-reduktioner.
Bygninger som ‘termiske batterier’
Han påpeger, at en grøn omstilling af vores energisystem er i gang – og særligt vind-baseret el skal integreres:
– Vi skal som byggebranche overveje, om vi ikke kan hjælpe omstillingen ved at bruge bygninger som en form for ‘termiske batterier’? Vores forskning peger på, at det er en ny forretningsmulighed for branchen i den grønne omstilling. Vi er klar til at samarbejde om at realisere dette potentiale.
