NCC skal opføre skole til kvart milliard

NCC er totalentreprenør på Skolen i Nordøstamager, og teamet består desuden af Christensen & Co Arkitekter, Kjaer & Richter, Insito og 1:1 landskabsarkitekter samt ingeniørfirmaet Lyngkilde.
NCC er totalentreprenør på skoleprojektet til 255 millioner kroner.
NCC er totalentreprenør på skoleprojektet til 255 millioner kroner.

På Skolen i Nordøstamager er der fokus på at skabe rum til kreativitet, leg og læring i projektet, der også bygger på pædagogiske idealer om åbenhed, bæredygtighed og mangfoldige læringsfællesskaber.

Skolen skal huse 700 elever og stå klar i efterår 2022.

– Opførelse af skoler er en af vores store ekspertiser i NCC, og her har vi samlet et stærkt hold af arkitekter og ingeniører for at skabe det bedst mulige samarbejde og resultat. Derfor er vi meget glade for, at Københavns Kommune valgte netop os til opgaven, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark.

NCCs totalentreprise team udgøres af Christensen & Co Arkitekter, Kjaer & Richter, Insito og 1:1 landskabsarkitekter samt ingeniørfirmaet Lyngkilde. Det særlige ved teamet er, at det er baseret på eksisterende personlige relationer fra andre succesfulde samarbejder. NCC’s projektledelse har desuden bygherreerfaring, hvilket er usædvanligt for en entreprenør. Teamet har indgået en aftale, som kan videreføres til kommende skoleprojekter.

Over de næste fire år forventer Københavns Kommune at udbyde op til fem skoleprojekter – og samarbejdsaftalen gør det muligt at udnytte synergier og effekten af at gentage de bedste elementer i samarbejdet og processen.

Relateret indhold