Designet til det 550 meter høje tårn, Burj Jumeira, er blevet afsløret. Tårnet skal ligge i den største by i Forenede Arabiske Emirater, Dubai, og er et aerodynamisk tårn, der, ligesom det 828 meter høje Burj Khalifa, skal lyse op i forskellige farver om aftenen.
Tårnet skal stå på en plads, der er formet efter fingeraftrykket fra FAE’s premierminister Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum og er designet af Skidmore, Owings & Merrill (SOM),
– Burj Jumeira er fed, elegant og dynamisk. Det kommer til at tårne over Jumeirah som kvarterets centrum og får et syntetiseret arkitektonisk og strukturelt design, siger Mustafa Abadan, der er design partner i SOM.
Stor beliggenhed
Burj Jumeira ligger direkte mellem det ikoniske Burj Al Arab Jumeirah-hotel og Sheikh Zayed Road, der er den største motorvej i landet. På dse øverste etager kommer tårnet til at have restaranter, mens der også kommer flere observationsdæk med en 360 graders udsigt over Dubai.
I bunden af tårnet vil der være en pool, mens bunden også er designet til at kunne blive omkonfigureret til en scene, hvilket gør den velegnet til kulturelle begivenheder.
Bygningen er tvedelt og har et langt hul i midten. Dens form gør, at vindbelastningen minimeres, og at tårnet bliver styrket mod laterale kræfter.
SOM arbejder også med masterplanen for området omkring tårnet, som kommer til at være centrum for en ny bydel med boliger, hoteller og forretningsplads. Området er set som et aktiv for Dubais turistindustri.
Første fase af projektet forventes færdigt i 2023.