Sådan kan ny cykelparkering blive

Flere kreative bud på en tiltrængt udvidelse af cykelparkeringsmulighederne ved Danmarks mest benyttede station.
En mulig placering af større volumen af parkeringspladser henover Banegårdsgraven. Visualisering: MOE, Juul Frost Arkitekter og Gehl Architects.
En mulig placering af større volumen af parkeringspladser henover Banegårdsgraven. Visualisering: MOE, Juul Frost Arkitekter og Gehl Architects.

Langt flere passagerer vil fremover benytte Københavns Hovedbanegård, og det kommer blandt andet til at skabe et øget behov for cykelparkering. I alt skønnes det, at der frem mod 2030 bliver behov for yderligere 4.000 cykelparkeringspladser.

Derfor har et team bestående af MOE Tetraplan, Juul Frost Arkitekter og Gehl Architects i den forbindelse hjulpet Københavns Kommune, med at give en række kvalificerede bud på, hvordan udfordringerne kan tackles.

Undersøgelser har vist, at blot en optimering af de eksisterende forhold langt fra kan imødekomme det forventede behov. Det er derfor nødvendigt at tænke i alternative løsninger for at udbygge cykelparkeringen, og her angiver det nye scenariekatalog flere forskellige løsningsforslag.

Teamet har arbejdet med en mulig placering af større volumen af parkeringspladser både henover Banegårdsgraven og i en kælder under Bernstorffsgade. Derudover er der skitseret en mulig udbygning af cykelparkeringen i Reventlowsgade.

Relateret indhold