SHL udvider norsk samarbejde

Schmidt Hammer Lassen Architects udvider samarbejdet med norske SJ arkitekter. Foto: Colourbox.
Schmidt Hammer Lassen Architects udvider samarbejdet med norske SJ arkitekter. Foto: Colourbox.

Som Dagens Byggeri omtalte i januar 2015, indgik Schmidt Hammer Lassen Architects et samarbejde med norske SJ Arkitekter. Nu er dette samarbejde udvidet således, at Schmidt Hammer Lassen Architects etablerer sig med egne medarbejdere i SJ Arkitekters lokaler i Oslo. Det skriver SJ Arkitekter på sin hjemmeside.

Det oprindelige samarbejde er allerede mundet ud i flere projekter, og ifølge SJ Arkitekter vil den nye aftale blandt andet sikre øget samarbejde om projektudvikling og salgsarbejde – samt erfaringsudveksling – ligesom båndet mellem de to virksomheder vil blive styrket.

Den nye samarbejdsaftale vil komme til udtryk i en række projekter og konkurrencer her i 2016, og det skulle gerne give et stærkt team, der er konkurrencedygtig på det norske marked.

Relateret indhold