Fakta om Kalmar-huse
- Kalmar-huse er bygget op over et system med standardmoduler, hvor modulerne kan tilpasses, som kunden ønsker. Siden Kalmar-huse startede i 1968, har de bygget mere end 11.000 huse i Danmark.
Undersøgelser viser, at 20 procent af hele den danske befolkning på et tidspunkt vil opleve symptomer på depression, og at 10-15 procent over 65 år vil få symptomerne. Men den tredje alder behøver ikke være præget af tristesse og modløshed. En ny ramme om familielivet med børn og børnebørn kan være et godt bud på at markere et skifte i livet.
Dét er budskabet i en ny kampagnefilm, hvor Kalmar-huse stiller skarpt på den tredje alder og den følelse, der kan opstå, når børnene forlader reden, og arbejdslivet går på hæld.
Rabatkampagner, udsalg og tilbud fylder meget i billedet, ikke alene i byggebranchen, men også i mange andre brancher, hvor der primært fokuseres på prisen. Den vej ønsker Kalmar-huse ikke at gå, og med den nye kampagnefilm, “Gaven”, sætter det 48 år gamle byggefirma fokus på noget, der er essentielt for de fleste mennesker, nemlig hvordan man skaber livsglæde.
– For os handler det ikke bare om at sælge et sommerhus – vi vil gerne sælge det rigtige, siger Hans Martin Jessen, der er adm. direktør hos Kalmar-huse. Og fortsætter:
– Den tredje alder giver mulighed for at tage livet op til revision og fylde det med alt det, der gør én glad. Og hos Kalmar-huse vil vi gerne bidrage med det hus, der kan rumme alt det – og meget mere.
Det gode liv
Filmen distribueres via Kalmar-huses Facebook-side og stiller skarpt på alle de gaver, livet byder på.
– Omdrejningspunktet for mange i den tredje alder er, at vi træder ind i en ny fase af livet. En fase, hvor vi skal give slip på de roller, vi hidtil har identificeret os med. Arbejdslivet og børnene har fyldt meget og været kernen af vores personlige identitet – nu skal der tænkes nye tanker og skabes en ny tilværelse, siger psykolog og filminstruktør Jesper Koch.
I stedet for at opfatte den tredje alder som noget negativt forsøger den nye film fra Kalmar-huse at tale det nye livsafsnit op. Her skal man nyde godt af de erfaringer, man har gjort sig, og her har man mulighed for at nytænke livet og finde ud af, hvilke værdier der betyder noget for en.
– Vi vil gerne være med til at skabe rammen om “det gode liv”, når børnene er flyttet hjemmefra, og der trappes ned på arbejdslivet. Og et Kalmar-hus er dér, hvor hele familien kan samles om gode oplevelser, siger Hans Martin Jessen.