Kommunale skybrudsprojekter kan udløse betydelige renoveringsudgifter på de ejendomme, der skal tilsluttes de nye anlæg.
Det fremgår af ny forskning fra Københavns Universitet, som har undersøgt klimatilpasningens konsekvenser for forskellige boligformer i København.
Klimasikring af den almene boligsektor koster svimlende milliardbeløb
Ifølge forskerne pålægges nogle ejendomme langs skybrudsruterne at adskille regnvand fra spildevand på egen grund. Det kan kræve omfattende ændringer af kloaksystemerne, særligt i ældre etagebyggeri.
– Vi kan se, at almene boliger ofte ligger tæt på skybrudsruterne. Problemet opstår, når ejendomme ved skybrudsruterne pålægges at separere regnvand fra kloakvand på egen grund for at det kan tilkobles skybrudsruterne.
– Det giver vandteknisk set god mening, men kan medføre en betydelig udgift, siger Natalie Marie Gulsrud, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Urimeligt at skatteydere overtager regningen for boligejeres klimarisiko
Et af eksemplerne i undersøgelsen er boligområdet Hørgården på Amager, hvor regnvand skal adskilles fra spildevand i forbindelse med etableringen af en skybrudsrute.
Da der er tale om ældre byggeri, vil det ifølge forskerne kræve omfattende renovering og genopbygning af kloaksystemet, før klimasikringen kan etableres. Udgifterne kan i sidste ende få betydning for beboernes husleje.
Grundlæggende uretfærdigt
Eksemplet illustrerer, hvordan offentlige anlægsprojekter kan forudsætte investeringer i eksisterende installationer på de ejendomme, der skal tilsluttes, og desuden peger forskerne på, at den løbende betaling for afledning af spildevand og regnvand som udgangspunkt beregnes efter husstandenes målte drikkevandsforbrug – ikke efter, hvor meget regnvand den enkelte ejendom leder til kloaksystemet.
Det betyder, at ejendomme med mange husstande kan betale væsentligt mere end ejendomme med færre beboere, selv om de har samme tagareal.
Flere skybrud øger risikoen for skjulte skader i byggeriet
Ifølge forskerne kan en fireetagers ejendom med et tagareal på 100 m2 eksempelvis bidrage fire gange så meget til klimatilpasningen som en etplansvilla med samme tagareal, hvis hver bolig har samme drikkevandsforbrug.
– Det ville være mere retfærdigt, hvis betalingen afspejlede, hvor meget regnvand den enkelte ejendom faktisk afleder til kloaksystemet og ikke som nu, hvor betalingen er bundet til drikkevandsforbrug. Der er noget grundlæggende uretfærdigt ved måden, vi fordeler vandregningen på og dermed betalingen for klimatilpasning og skybrudshåndtering.
– Det rammer borgere i etagebyggeri og almene boliger hårdest, når vandafgiften stiger og stiger, siger Natalie Marie Gulsrud.
Rapport: Regler spænder ben for billigere klimatilpasning
Forskerne har særligt undersøgt konsekvenserne for almene boliger, hvor udgifter til kloakrenovering og klimasikring kan få betydning for huslejen.
Undersøgelsen indeholder ikke en samlet opgørelse over, hvor store udgifter til renovering af eksisterende ejendomme de kommunale skybrudsprojekter kan medføre.
