Rapport: Det vil tage 143 år at udskifte Danmarks vandledninger

Trods årlige investeringer på 8,4 mia. kroner i den danske vandforsyning vokser behovet for at renovere nedslidte ledninger, lyder det i ny rapport, som Sweco står bag.
I en ny rapport advarer Sweco om et voksende vedligeholdelsesefterslæb i vandinfrastrukturen. Arkivfoto: Sweco.

Danmark står over for en omfattende renoveringsopgave under jorden.

Med det nuværende tempo vil det tage 143 år at udskifte hele det danske drikkevandsnet. Samtidig bliver planlagte renoveringer af eksisterende vandledninger i stigende grad udskudt eller sat på hold, fordi andre investeringer får højere prioritet.

Det fremgår af en ny rapport fra rådgivningsvirksomheden Sweco, der med afsæt i sin europæiske vidensrapport advarer om et voksende vedligeholdelsesefterslæb i vandinfrastrukturen.

Læs også

Sweco går tilbage i nyt kvartalsregnskab

Danmark investerer ellers omkring 8,4 mia. kroner årligt i vandforsyningen, hvilket svarer til ca. 1.400 kroner pr. indbygger. Det placerer Danmark blandt de europæiske lande med de højeste investeringer.

Alligevel er der ifølge Sweco behov for en skarpere prioritering af de midler, der bruges på at vedligeholde og forny ledningsnettet.

Store projekter skubber renoveringer

En væsentlig udfordring er, at investeringer i klimatilpasning, etablering af nye vandværker og nye sikkerhedskrav i stigende grad konkurrerer med renoveringen af eksisterende ledninger.

Det betyder, at nødvendige anlægs- og renoveringsopgaver bliver udskudt, selv om behovet fortsat vokser.

Læs også

Sweco skal hjælpe Aalborg ud af kulalderen

– Disse projekter har det med at overskygge den nødvendige reinvestering i gamle og nedslidte vandledninger. Men når vi udskyder vedligeholdelsen, skubber vi en pukkel foran os, der bliver dyrere år for år.

– Fortsætter vi ad det spor, risikerer vi, at antallet af ledningskollaps og vandtab stiger kraftigt med hyppige afbrydelser af vandforsyningen til forbruger og industri, siger Klaus Rosendal, der er afdelingschef for vand og klima hos Sweco.

Han tilføjer, at problemet ikke er begrænset til Danmark og henviser til Swecos rapport Urban Insight: Transforming Europe’s Water Infrastructure, der opgør det årlige europæiske investeringsunderskud i vandinfrastrukturen til omkring 170 mia. kroner.

Midler skal bruges mere målrettet

Ifølge rådgivningsvirksomheden handler løsningen ikke nødvendigvis om at tilføre mere teknologi til vandforsyningen. Den danske forsyningssektor er allerede langt fremme med digitalisering og teknologiske løsninger.

Derimod er der behov for en mere systematisk tilgang til planlægningen af fremtidens renoverings- og anlægsarbejder.

Læs også

Sweco vinder svenske rammeaftaler til 335 mio. kroner

Sweco peger på såkaldt asset management, hvor investeringerne prioriteres ud fra blandt andet ledningernes tilstand, betydning for forsyningssikkerheden, fastlagte servicemål og risikoen ved nedbrud.

Det skal skabe en bedre sammenhæng mellem anlægsinvesteringer, løbende vedligeholdelse og udskiftning af infrastrukturen.

– Vi skal bruge pengene der, hvor risikoen og konsekvensen er størst, forklarer Klaus Rosendal.

Sikkerhedskrav påvirker investeringer

Samtidig lægger den øgede opmærksomhed på cybersikkerhed yderligere pres på forsyningernes investeringsprioriteter.

Ifølge en undersøgelse fra Danske Vandværker har hvert ottende vandværk været udsat for cyberangreb, og truslen mod kritisk infrastruktur har dermed fået større betydning for forsyningernes planlægning.

Men investeringer i sikkerhed skal tænkes sammen med de eksisterende anlæg og beredskabsplaner frem for automatisk at føre til nye og omkostningstunge tekniske løsninger, lyder det fra Sweco.

Læs også

Topchef stopper i Sweco efter 35 år

– Vi bør undgå at træffe forhastede beslutninger og bruge en masse penge på nye it-systemer eller unødige nødanlæg. Sikkerhed skal prioriteres og samtænkes med forsyningernes eksisterende beredskabsplaner.

– Det gælder i første omgang om basale greb som adgangskontrol, perimetersikring og gennemtænkt design – f.eks. ved at placere vitale pumper og styresystemer under jorden frem for frit fremme, siger Klaus Rosendal.

Nye metoder kan ændre arbejdet

Den omfattende fornyelse af vandledningsnettet stiller også krav til, hvordan anlægsarbejdet udføres, og rådgivningsvirksomheden fremhæver blandt andet opgravningsfri renoveringsmetoder, genanvendelse af opgravet jord og brug af eldrevne entreprenørmaskiner som muligheder for at reducere miljøbelastningen ved fremtidige ledningsarbejder.

Men det afgørende er, at vedligeholdelsen får en højere prioritet i forsyningernes samlede investeringer, påpeger Klaus Rosendal.

Læs også

Link Arkitektur henter ny markedschef hos Sweco

– Midlerne til vedligehold er til stede i forsyningssektoren via taksterne. Spørgsmålet er alene, hvordan vi prioriterer dem. Vi skal løfte klimasikringen og beskytte os mod cybertrusler, men vi må aldrig glemme det fundament, det hele hviler på.

– Hvis vi glemmer ledningerne under jorden, hjælper hverken højteknologi eller digitalisering den dag, systemet svigter.

Relateret indhold