Skanderborg Kommune planlægger op til 130 byggegrund

Byggegrundene skal etableres på en 22,1 hektar stor grund i Hørning, som Kommunen netop har opkøbt.
- Hørning er populær at bo i, og jordkøbet giver os de bedste forudsætninger for at udvikle Hørning på langt sigt, siger borgmester Frans Fischer. Pressefoto.

Skanderborg Kommune køber en ejendom syd for Hørning med 22,1 hektar jord, der skal laves om til byggegrunde.

Et sted mellem 100 til 130 byggegrunde mener kommunen, at det kan blive til.

Udsigten til, at borgere i og uden fra Skanderborg Kommune kan købe en byggegrund i Hørning og få stablet en bolig på benene, er dog ret lang.

Læs også

VE-projekter går for ofte i stå: Skanderborg Kommune har en ide

Det skyldes blandt andet, at en højspændingsledning i dag løber over ejendommen, og udviklingen af området afventer, at ledningen bliver taget ned og kabellagt. Ifølge Energinet sker det i 2033.

Borgmester Frands Fischer kalder købet for rettidig omhu.

– Hørning er populær at bo i, og jordkøbet giver os de bedste forudsætninger for at udvikle Hørning på langt sigt, siger Frans Fischer.

Langsigtet plan

Beslutningen om at opkøbe jord med et strategisk fokus faldt allerede i 2021 i Skanderborg Byråd.

Ifølge byrådet skulle det bruges som et redskab til at styre væksten og skabe balance mellem byudviklingen og kapaciteten i blandt andet skoler og dagtilbud.

Læs også

Enemærke & Petersen skal bygge skole for 158 mio. kr.

– Strategiske jordkøb handler om at tænke mange år frem. Når kommunen sikrer sig arealer i god tid, giver det bedre muligheder for at planlægge en sammenhængende udvikling og samtidig tage højde for både boligbehov, kommunale tilbud og de særlige forhold, der gælder for det enkelte område, siger Lars Clement, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.

Ejendommen omfatter ud over jorden et stuehus, staldbygninger, maskinhus og lade. Som en del af købsaftalen kan sælger leje stuehuset og forpagte jorden i op til fem år.

Skanderborg Kommune overtager ejendommen den 15. november 2026.

Relateret indhold