LCA-kravene i byggeriet strammes løbende. Det betyder, at byggebranchen og ikke mindst bygherrerne til stadighed skal være opmærksomme på grænseværdierne for byggematerialers CO2-aftryk. Det gælder også isolering. For BEWI betyder det blandt andet et vedvarende fokus på dokumentation, produktdata, og ikke mindst at kunne tilbyde isoleringsløsninger, hvor produkternes dokumenterede klimaaftryk kan indgå i LCA-vurderingen på et byggeprojekt.
Det fokus viser sig blandt andet på to områder; projektsalg og Use ReUse-konceptet. Ved projektsalg, tilbyder BEWI skræddersyede projektsalg, hvor løsningerne tilpasses de krav og den dokumentation, der efterspørges i det enkelte byggeprojekt. Samtidig tilbyder virksomheden takket være deres koncept Use ReUse at indsamle brugt EPS og anvende det i nye isoleringsprodukter. BEWI omdanner det brugte EPS ved at forarbejde rGPPS (Recycled General Purpose Polystyren) til en ny EPS-råvare, som efterfølgende kan indgå i produktionen af nye EPS-produkter.

Produceres i Danmark
– Det er ovenikøbet en proces, der kan gentages flere gange, siger René Jensen, der er salgsdirektør i BEWI Insulation Danmark A/S. Forvandlingen sker på fabrikker i udlandet, mens det recirkulerede materiale derefter transporteres til Danmark, hvor det indgår i produktionen af ny isolering på fabrikker i henholdsvis Maribo og Hedensted. Yderligere en fordel ved dette koncept er, at man også produktionsmæssigt på den måde er tæt på kunderne.
René Jensen forklarer videre, at det er vigtigt at kunne tilbyde den korrekte rådgivning og vejledning, således, at kunderne på bedst mulige måde kan nå i mål med deres projekter. Samtidig understreger han, at recirkulationstanken klart efterspørges.

Mere end blot produkt
– Vi nøjes altså ikke med at tale om genanvendelse. Vi arbejder konkret med at imødekomme kundernes behov, og derfor synes jeg også godt, vi kan være lidt stolte af en meget veletableret forsyningskæde, som giver kunderne adgang til et bredere udvalg af løsninger og produkter, siger René Jensen. Han fremhæver desuden en anden fordel ved disse produkter er, at arbejdsgangen på byggepladsen er den samme som vanlige EPS-produkter, hvorfor de kan implementeres 1:1 i de eksisterende processer.
Ifølge René Jensen hænger produktets mange fordele og de forskellige løsninger, BEWI udbyder, tæt sammen med de kompetencer, der findes i organisationen. BEWI’s medarbejderstab spænder bredt i både erfaring, faglighed og baggrund, og netop den kombination af forskellige perspektiver er med til at understøtte udviklingen af løsninger, der fungerer i praksis hos kunderne.
Se mere her: https://bewi.com
God vejledning er essentiel
”Vi har mange forskellige fagligheder samlet under ét tag, og det giver os mulighed for at rådgive kunderne bredt. Det gælder blandt andet spørgsmål om LCA og EPD’er, men også om indsamling, genanvendelse samt radonsikring. Det er en del af BEWI’s DNA at vejlede og rådgiver kunderne, for sammen at kunne udvikle den bedst mulige løsning. For kunderne betyder det, at de kan få sparring om både dokumentation, materialevalg og praktiske forhold i det enkelte projekt. René Jensen, salgsdirektør i BEWI Insulation Danmark A/S.
