242 millioner: Sønderborg Kommune investerer i UNESCO-fyrtårnsprojekt

Investeringen skal få flere turister, arbejdspladser og tilflyttere til kommunen.
Hertugernes Augustenborg set fra luften
Hertugernes Augustenborg var centrum for den by, den indflydelsesrige augustenborgske hertugslægt i 1700- og 1800-tallet drev. I dag er det kendt som enestående, komplet barok-slotsby. Foto: Sønderborg Kommune.

Økonomi- og Strategiudvalget i Sønderborg Kommune har godkendt de økonomiske rammer til et stort fyrtårnsprojekt.

Nu mangler Byrådet at vedtage Visionen 2026-2029. Gør de det, skal der sammenlagt bruges 242 mio. kr. på kulturarvsprojekt i Sønderborg Kommune.

Målet er at komme på UNESCOs verdensarvsliste med Hertugernes Augustenborg og fortællingen om den gamle hertugby.

Læs også

Boligvækst i Sønderborg: Planlægger 500 nye boliger mellem Vollerup og Hørup

Det skal skabe et samlingspunkt for kultur, historie og udvikling, oplyser Sønderborg Kommune.

– Vi investerer ikke kun i at bevare vores kulturarv – vi skaber en stærk fortælling om vores identitet og udviklingsmuligheder, som kan tiltrække både borgere, besøgende og nye investeringer til Augustenborg og hele kommunen, siger borgmester Erik Lauritzen.

Han bakkes op af Jimmy Simonsen, første viceborgmester.

– Med Hertugernes Augustenborg får vi et projekt, der kan løfte både turismen og bosætningen i Sønderborg Kommune. Det er en langsigtet investering i vores fælles fremtid, siger han.

Læs også

Entrepriser for 650 mio. kroner: Grønt lys til 644 nye boliger

Projektet omfatter både fysisk genetablering af hertugbyen, realisering af masterplanens indsatser samt udviklingen af et stærkt UNESCO-fyrtårn med egen drift og aktiviteter.

Det samlede budget for fyrtårnsprojektet udgør cirka 242 mio. kr., hvoraf en væsentlig del finansieres af kommunen, mens resten forventes at komme fra eksterne fonde mm.

Relateret indhold