Michael H. Nielsen overtager posten som bestyrelsesleder i We Build Denmark.
Det gør han med en klar ambition om at styrke klyngens rolle som samlingspunkt for innovation i branchen:
Nu blæser der mildere vinde for boligsituationen
– We Build Denmarker i dag branchens vigtigste platform for formidling af offentlige innovationsmidler og -projekter. Hvis vi også i fremtiden skal have adgang til de midler og samarbejder, der kan skabe nye løsninger, kræver det en stærk klyngeorganisation, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:
– We Build Denmarkskal være branchens playmaker og bringe virksomheder, videninstitutioner og andre aktører sammen om innovation. Derfor vil jeg arbejde for, at We Build Denmarkstår endnu stærkere, tiltrækker flere midler og samler endnu flere aktører om udviklingen af fremtidens løsninger.
Mens en byrde afskaffes kommer en ny og større til
Michael H. Nielsen er tidligere direktør i Dansk Byggeri og i dag seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito.
– Jeg vil bruge mit hoved og min tid på det, som jeg brænder for. Og det er netop, at bygge- og anlægsbranchen skal være en del af løsningen på nogle af samfundets store udfordringer, siger Michael H. Nielsen.
Michael H. Nielsen overtager posten efter Martin Manthorpe, som har været med siden etableringen af We Build Denmarkog har spillet en central rolle i opbygningen af klyngen.
Caverion opkøber og styrker sin sikringsforretning i Danmark
– Martin har været med til at skabe et stærkt fundament for We Build Denmark. Det skal vi bygge videre på, så endnu flere virksomheder får glæde af innovation, samarbejde og adgang til ny viden. Jeg vil gerne takke Martin for hans store engagement og indsats gennem de seneste seks år, siger Michael H. Nielsen.
På generalforsamlingen blev også Anders Strange Sørensen (Enemærke & Petersen), Christian Wittrup (Wital), Jan Karlshøj (DTU Construct) og Torben Liborius (Tekniq) valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen.
Den samlede bestyrelse i We Build Denmark
Michael H. Nielsen, bestyrelsesleder, direktør, MHN Consult
Mette Glavind, vicebestyrelsesleder, direktør, Teknologisk Institut
Niels Treldal, vicebestyrelsesleder, Digital Development Director, Cowi
Anders Strange Sørensen, bæredygtighedschef, Enemærke & Petersen
Christian Koch, professor, Syddansk Universitet
Christian Wittrup, indehaver, Wital
Jan Karlshøj, programchef, DTU Construct
Karina Vedel Kronborg, tegnestueleder og bæredygtighedsleder, Frandsen & Søndergaard
Mette Landtved-Holm, borgmester, Nordfyns Kommune
Morten Leen, Chief Sustainability Officer, AP Ejendomme
Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør, DI Byggeri
Torben Liborius, chefkonsulent, Tekniq
