De sidste dispensationer til at måtte højtryksspule asbesttage bortfalder 1. juli.
Og det kan mærkes på boligejeres efterspørgsel på professionel renovering af asbesttage. Det tyder nye tal fra byggeopgaveportalen 3byggetilbud.dk på.
I april-maj 2026 blev der således oprettet 962 asbestrelaterede opgaver på 3byggetilbud.dk. Det er 94 pct. flere end i samme periode sidste år.
Region Hovedstaden med ny asbest-strategi: Bedre screening og uddannelse
Ligeledes blev der i første kvartal af 2026 oprettet 85 pct. flere asbestrelaterede opgaver end i første kvartal af 2025.
– Der har været rigtig mange danskere, der har ønsket at få renset og malet deres asbesttag, inden de sidste dispensationer bortfalder 1. juli, siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, og fortsætter:
– Eftersom deadline nærmer sig med hastige skridt, er det desværre ikke alle, vi har kunnet hjælpe i mål via 3byggetilbud.dk’s netværk.
Stigning på 117 pct.
Den største vækst ses inden for rensning og maling af asbesttage.
Her er antallet af opgaver steget med 117 pct. på et år, mens opgaver på udskiftning og fjernelse af et asbesttag er steget med 82 pct.
Men selvom rensning og maling vokser hurtigst, dominerer udskiftning og fjernelse af asbesttage stadig billedet.
Politikerne må åbne pengekassen for asbest-ramte boligejere
Knap to tredjedele af asbestopgaverne i april og maj handlede om at skifte taget helt ud – selv om det er den markant dyrere løsning.
Det tyder på, at flere boligejere vælger den permanente løsning, når rensning ikke længere er et reelt alternativ.
– Vi ser flere og flere boligejere, der vælger at skifte taget helt ud frem for at rense det. Det er en større investering, men vi oplever, at mange har truffet beslutningen og bare vil have det overstået, siger Maria Sauer Carlsen.
Problemer med spredning af asbestslam
Det totale forbud mod højtryksspuling af asbesttage blev indført med den politiske aftale fra 8. oktober 2025 om en national strategi om asbest.
Det betyder, at den dispensation, som omkring 50 udvalgte virksomheder har haft til at måtte højtryksspule asbesttage, bortfalder.
Danske Byggefag med opråb: Gør ikke asbest til et gør-det-selv-projekt
Det totale forbud sker ifølge den politiske aftale på baggrund af, at ”kommunale miljømedarbejdere, bygningssagkyndige og forsikringsbranchen oplever problemer med spredning af asbestslam til omgivelserne og på loftrum efter højtryksspuling af asbesttage”.
